Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Corona-ramt igen: UCN sender flere hold studerende hjem

Af Stine Kjølby Christensen

I går kunne vi på MigogAalborg berette, at et hold studerende på UCN’s serviceøkonomuddannelse var blevet sendt hjem grundet en positiv test for COVID-19.

I dag, tirsdag, er den gal igen. Denne gang er der tale om campus på Sofiendalsvej, hvor to studerende på hver sin linje er blevet testet positiv for COVID-19.

Det fremgår af en e-mail, som de studerende har fået sendt ud i går aftes og i dag.

Den ene fra Produktudvikling og teknisk integration, den anden fra Designteknolog-uddannelsen.

Førstnævnte blev testet positiv i går, mandag, og alle berørte undervisere og klassekammerater er blevet bedt om at blive testet, og ikke møde ind, før de har fået et negativt svar.

Den studerende har ikke befundet sig på fællesarealerne, og derfor er det altså kun klassekammeraterne, der er hjemsendt.

Det samme gør sig gældende for den studerende på designteknologuddannelsen, der tirsdag d. 8. september er testet positiv.

I den forbindelse er to berørte hold blevet hjemsendt med besked om at blive testede, og ikke møde ind, før der er negativt svar på prøven.

Den studerende har heller ikke befundet sig på fællesarealerne.

Al undervisning på holdet er ved at blive omlagt til online. Alle, som er berørt af smitteopsporing og som derfor skal lade sig teste, har fået direkte besked.

UCN melder selv ud tirsdag eftermiddag;

Alle studerende og undervisere på de berørte hold er blevet sendt hjem med besked om at blive testet for COVID-19.

I alt er knap 100 studerende hjemsendt fordelt på fire hold. 36 er sendt hjem på designteknologuddannelsen, 34 på automationsteknologuddannelsen og 26 på produktudvikling og teknisk integration.

Derudover er 7 medarbejdere, primært undervisere, hjemsendt. Al undervisning på de berørte hold er ved at blive omlagt til online.

Ud fra et forsigtighedsprincip aflyses alle sociale arrangementer såsom fredagsbar fra i dag og fjorten dage frem for at mindske smitterisiko.

Del artikel

Andre læser også