Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Corona kan tvinge festen udskudt: Aalborg Karneval overvejer alle muligheder

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Karneval
Foto: Aalborg Karneval

Tidligere i dag kunne Aalborg Kommune oplyse, at den store Frihedsfest, der skulle have samlet Aalborg til at fejre 75 års jubilæum for Danmarks Frihed, er udskudt.

Lige nu er alt usikkert i forhold til, hvad der ellers kan gennemføres på denne side af sommerferien, da ingen kender udfaldet af Corona-krisens omfang her i landet.

Derfor er Aalborg Karnevals bestyrelse også i fuld gang med at tage deres forholdsregler og arbejde med flere forskellige scenarier.

Aalborg Karneval er byens største folkefest, hvor paraden sidste år slog rekord med ca. 85.000 deltagere.

“Allerede tidligt i forløbet har vi i bestyrelsen talt tingene grundigt igennem, så vi kan forberede os på forskellige muligheder alt afhængig af, hvor slemt det bliver.

Lige nu holder vi fast i den plan, at vi afvikler Aalborg Karneval som tiltænkt lørdag d. 23. maj, og den holder vi fast i, så længe vi tænker det er forsvarligt.

Vi overholder selvfølgelig alt, hvad myndighederne råder og opfordrer os til,” forklarer Mette Bugge, formand for Aalborg Karneval, til MigogAalborg.

Er i fare for at blive aflyst

Men der er heller ingen tvivl om, at Aalborg Karneval kan komme i fare for at blive skubbet, hvis situationen ikke har ændret sig markant.

Derfor kigger man på alle muligheder, hvis det bliver nødvendigt at skubbe.

“Det er ikke sådan, at vi har andre konkrete datoer at arbejde med. Jeg tror heller ikke, der er mulighed for at få svar på det fra Aalborg Kommune lige nu, hvor alt er lukket ned i forhold til den nuværende situation.

Det handler jo rigtig meget om, hvornår vi kan bruge byens rum, hvis vi er nødt til at skubbe festen. Men jeg er overbevist om, at vi vil finde en god løsning med vores gode samarbejdspartnere,” forklarer Mette Bugge.

Mange frivillige foreninger vil lide

Hun er især bekymret for, hvad en udskydelse vil gøre for byens mange foreninger, der er afhængige af støtte for det arbejde de yder til Aalborg Karneval.

“Vi ønsker ikke at stå i en situation, hvor de mange frivillige foreninger må drosle ned på aktivitetsniveauet. Vi håber, at vi kommer godt igennem det her,” siger Mette Bugge.

Del artikel

Andre læser også