Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Padelbaner og dino-park: Coolshop udvider i nyt kæmpe projekt

Af Michael Qureshi

Hvis man troede, at Coolshop snart havde nået den maksimale grænse af, hvad en danskejet webshop kan opnå, så kan man godt tro om igen.

Der er i den grad medvind på cykelstien for Løvens Hule-deltageren Jacob Risgaard og hans nærmeste forretningspartner Mark Nielsen.

De har nemlig igen planer om at udvide med nye lagerbygninger og faciliteter, der vil gøre dem til en gigantisk kandidat til den bedste arbejdsplads i Aalborg Kommune.

Padelbaner og dinopark

Coolshop er netop blevet færdige med et stort byggeprojekt, som de selv kalder CoolCity, men nu er der mere på vej.

“Vi kommer til at udvide endnu mere. Vi kommer til at bygge et nyt lager 10.000 kvadratmeter og så 2.000 kvadratmeter nyt kontor.

Så vil vi desuden skabe nogle ekstra gode faciliteter for vores medarbejdere,” fortæller Jacob Risgaard til MigogAalborg.

“Det bliver blandt andet med padelbaner til vores arbejdsomme medarbejdere, og så laver vi også en lille dinosaurpark uden for,” forklarer Jacob Risgaard.

Padelbaner og dino-park: Coolshop udvider i nyt kæmpe projekt

Her er planen, at man opkøber real-size dinosaurer, der har været brugt til udstillinger rundt omkring i Danmark eller Europa.

Så mon ikke, der bliver fundet plads til en gigantisk T-Rex, som kan kendetegne den aggressive vækst, Coolshop er i gang med.

“Vi har en forventning om at skabe 70-100 nye arbejdspladser, når vi har taget det hele i brug over de næste par år,” forklarer Jacob Risgaard.

Åbner ny stor butik i 2024

Han tilføjer, at man desuden er i den afsluttende dialog Aalborg Kommune om at få lov til at åbne en stor flot Coolshop-butik i hovedkvarteret i Nørresundby.

Det er på tegnebrættet, at de sidste tilladelser kommer i hus, så man åbner butikken i 2024.

Dørene til Coolshop Citys eksisterende 22.000 kvadratmeter blev slået op i januar 2020.

I marts 2021 købte Danmarks rigeste mand Anders Holch Povlsen 25 procent af CoolGroup.

Det er via denne virksomhed, som Jacob Risgaard køber sig ind i nye virksomheder i Løvens Hule, som sendes på DR hver torsdag.

Del artikel

Andre læser også