Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Coolshop med rekordregnskab: Rammer vild milepæl på omsætningen

Af Michael Qureshi

De sidder absolut ikke på hænderne på kontoret hos Coolshop.

Mens Jacob Risgaard som frontfigur investerer koncernens penge i nye spændende projekter i Løvens Hule, så er der også fuld gang i eget selskab.

Koncernen bag Coolshop, som hedder Entertainment Trading, har netop leveret et rekordregnskab og samtidig rundet en vigtig milepæl.

Man har nemlig i seneste regnskabsår for første gang omsat for mere end 1 mia. kr.

Samtidig var det en stor nyhed, at Danmarks rigeste enkeltperson Anders Holch Povlsen tidligere i år købte 25% af virksomheden, der er blandt Nordens største webshops.

Omsatte for 1,2 mia. kr.

Coolshop omsatte for 1,2 milliarder kroner, og på bundlinjen kunne man præsentere et overskud på 47 mio. kr.

Over for Finans erkender Jacob Risgaard, at Coolshop har fået et ekstra sæt vinger under Corona-krisen, hvor en stor del af fysiske butikker blev tvunget til at lukke.

“Coronakrisen har skabt en unfair konkurrencefordel i forhold til de fysiske butikker, som har været lukket ned. Derfor jubler jeg heller ikke over, at vi har vundet en kamp mod aktører, som ikke engang kunne stille op i ringen.

Det er klart, at vi under Corona-nedlukningen havde rigtig mange kunder og en god omsætning. Men det har også kostet at opskalere virksomheden med lynets hast,” forklarer Jacob Risgaard til Finans.

Bygger CoolCity i Nørresundby

Forleden kunne Jacob Risgaard også præsentere en kæmpe nyhed.

En nyhed der kommer til at få stor betydning for den fremadstormende Aalborg-virksomhed og ikke mindst selve Aalborg.

De er nemlig lige gået i gang med et nyt lager og oplevelsescenter i Nørresundby, som får navnet ”CoolCity” på hele 22.000 m2, og som betyder 300-400 nye medarbejdere til virksomheden.

Det bliver en blanding af showroom og lager, og bliver et tilløbsstykke nord for Limfjordstunnelen.

Fakta om CoolCity

  • Coolshops nye lager og showroom, som er første etape i logistikejendomme i området “CoolCity”.
  • Bygningen bliver 300 m. lang og ender på ca. 22.000 m2.
  • Det nye byggeri medfører 300-400 nye ansatte for Coolshop.

Del artikel

Andre læser også