Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cool Car Race slutter i Aalborg i år: Her kan du opleve de vilde superbiler

Af Michael Qureshi
Fra tidligere år
Fra tidligere år

Om en måned afvikles det fede Cool Car Race, som er det største træf for superbiler i Danmark.

Hvis du er til vilde biler som Ferrari, Lamborghini, Porsche og mange flere dyre bilmærker, så er Cool Car Race noget for dig.

Grundet Corona blev Cool Car Race sidste år kørt meget under radaren for at sikre, at man ikke samlede for mange mennesker.

Men i år kan aalborgensiske bilentusiaster igen glæde sig til at opleve flere end 20.000 hestekræfter samlet et sted.

Nu kan vi så løfte sløret for, hvor præcis Cool Car Race slutter.

Cool Car Race slutter i Aalborg i år: Her kan du opleve de vilde superbiler
Foto: PR

Slutter på Budolfi Plads

Det bliver på selveste Budolfi Plads i hjertet af Aalborg så man i en stund kan få lejlighed til at beundre de mange vilde biler.

Det plejer også at være en kæmpe oplevelse i sig selv at se bilerne ankomme og køre igen, da der er godt brøl på de store motorer i superbilerne.

Det sker lørdag d. 25. september klokken 12.00 efter planen.

I år er der rigtig mange biler med, og blandt andet kan man se, at Jacob Risgaard skal køre i en Ferrari Portofino.

Mads Peter Veiby er på startlisten med tv-værten Felix Smith som co-driver, men hvilken bil de kører, er endnu ikke afsløret.

Coolshops anden medstifter Mark Nielsen kører i en vild McLaren. Du kan selv tjekke startlisten ud her

Cool Car Race slutter i Aalborg i år: Her kan du opleve de vilde superbiler

Starter i Odense

Løbet køres fra 24-25 september. Det hele starter i Odense, hvorefter turen går til Kolding, Aarhus og slutter i Aalborg.

Cool Car Race har gennem årene samlet mange millioner ind til velgørenhed. Sidste år slog man rekorden og fik samlet over 1,8 mio. kr. ind, som blev doneret via Coolunite til syge børn og et nyt hospice.

Det handler om at få samlet så mange penge ind via netværk, sociale medier og forskellige stunts langs ruten.

Vi kan i hvert fald godt skrive under på, at vi glæder os til at se nogle af verdens fedeste biler komme rullende ind på Budolfi Plads.

Læs mere her

Del artikel

Andre læser også