Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Comwell Hvide Hus fylder 50 år: Inviterer Aalborg på 50 meter lang kagemand

Af Michael Qureshi

Hotel Hvide Hus har i 50 år været en vigtig del af Aalborgs “skyline”.

Hotellet har på mange måder raget over de andre med sin højde og høje standard.

Her i maj fylder Comwell Hvide Hus 50 år, og man har blandt andet siden starten af året haft en jubilæums-portal med gode tilbud og sjove minder fra årene.

TV2 Nord har også lavet en hel portrætserie af det ikoniske hotel.

Nu er det tid til at hele byen fejrer Hvide Hus.

50 meter kagemand på torsdag

Det sker ved en større reception på hotellets parkeringsplads ude foran reception.

“Vi håber, at Aalborg vil hjælpe med at fejre vores 50 års fødselsdag. Vi har en 50 meter lang kagemand klar på torsdag d. 23 maj mellem klokken 14.00-15.30.

Vi håber så mange som muligt vil komme og hjælpe med at fejre os,” siger hotellets direktør Mette Bonderup.

Hotellet er altså vært ved gratis kage, kaffe og saftevand for alle der ønsker at ønske tillykke til hele holdet bag et af Aalborgs allerbedste hoteller.

Man skal sådan set bare møde op på parkeringspladsen foran hotellet og tage for sig af lækkerierne.

Elsker at høre historier om hotellet

Direktør Mette Bonderup elsker at møde aalborgenserne og høre deres historier om Hvide Hus. Dem håber hun at få mange flere af på torsdag.

“Det er virkelig sjovt, for jeg tror stort set aldrig, jeg har mødt en fra Aalborg, som ikke kender en eller anden, der har arbejdet her på hotellet.

Det er som om, at Hvide Hus binder mange i Aalborg sammen, og det er vi rigtig stolte over. Hotellet har haft en betydning for mange her i byen, og vi håber, at det fortsætter mange år endnu,” lyder det fra Mette Bonderup.

Comwell Hvide Hus fylder 50 år: Inviterer Aalborg på 50 meter lang kagemand

Det var i 2014, at Mette Bonderup tiltrådte som ny hoteldirektør, og Comwell-kæden overtog det historiske hotel. Meget er sket de seneste fem år.

“Vi var lidt den grimme ælling, der er forvandlet til en smuk svane.

Hotellet var slidt og træt, da vi overtog, og det var nogle hårde år med fuld renovering. Men det var som om, at både personale og gæster støttede ekstra meget op om hotellet i de år.

Vi er virkelig stolte af resultatet i dag, og jeg håber, at 50 års jubilæet kan få mange aalborgensere ind og kigge lidt på hotellet.

Der er nok ikke mange, der ved, hvilken stor udvikling, Hvide Hus har været igennem, og hvordan der ser ud i dag,” slutter Mette Bonderup.

Hvad: 50 meter lang kagemand
Hvor: Comwell Hvide Hus, Vesterbro
Hvornår: Torsdag d. 23. maj kl. 14-15.30
Følg deres jubilæums-portal her og bliv opdateret på alt hvad der sker i årets løb

Del artikel

Andre læser også