Comedy i verdensklasse: Michael Mcintyre indtager Aalborg
Aalborg får snart (gen)besøg af en af verdens mest populære komikere.
Aalborg havde æren af at være værtsby for Michael Mcintyres seneste verdensturné, Big World Tour, der solgte intet mindre end 4 millioner billetter på verdensplan.
Nu lægger verdensstjernen endnu engang vejen forbi AKKC
Det sker torsdag den 7. december, hvor den morsomme brite er klar med sit helt nye show MACNIFICENT.
Tilværelsens små finurligheder tages op
Meget er sket i løbet af de fire år, der er gået, siden Michael McIntyre sidst lagde vejen forbi AKKC i Aalborg tilbage i 2019.
Nu er han heldigvis mere end klar til at gøre grin med det hele igen, når han indtager AKKC’s store scene.
Michael McIntyre er ikke kun den største komiker i Storbritannien, men en af de største komikere i verden. Han er særligt kendt for sin satiriske tilgang til tilværelsens små og finurlige almindeligheder, som alle kan spejle sig i.
Derudover er han vært på to af BBC’s mest succesfulde underholdningsshows, det kendte og BAFTA-vindende show Michael McIntyre’s Big Show samt TV-programmet The Wheel.
Nu vender den ikoniske komiker endelige tilbage, og der er endnu en gang garanti for, at Michael McIntyre får publikum til at trille ned af stolene af grin, når han på ægte McIntyresk vis finder glæden, og ikke mindst det hysterisk morsomme, i alt vanviddet omkring os.
Hør Mcintyres jokes … i et træ
Da Michael McIntyre gæstede Aalborg sidst, blev han den 95. internationale verdensstjerne, der plantede et træ i parken med De Syngende Træer i Kildeparken.
Træet giver en lille forsmag på, hvad der er i vente, når den populære komiker indtager AKKC til december med masser af charme, lune og lårklaskende sjovt stand-up.
Når man trykker på knappen ved standeren med lyd ved træet, kan man nemlig lytte til en af Michael McIntyres sjove jokes og derved få sig et godt grin i det fri.
Showet foregår på engelsk, og der vil være storskærm under showet.