Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder alle Coldplay-fans: Kom til forrygende hyldestkoncert og støt en god sag

Af Nathalia Hentze Nielsen

Fix You, Lost, Paradise, The Scientist, Yellow, Viva La Vida…

Med mere end 70 millioner solgte albums og et helt katalog af massive radiohits, er Coldplay uden tvivl et af verdens mest genkendelige og populære bands.

Synes du også, at det britiske rockband fortjener en hyldestaften, skal du besøge Vor Frue Kirke torsdag den 3. marts kl. 19.30, hvor tonerne fra Coldplay’s legendariske musik fylder kirkesalen.

Det er hyldestbandet A Rush of Coldplay, der står for musikken og med følgende beskrivelse kan det nærmest ikke blive andet end en fantastisk aften:

“At genskabe Coldplays udtryk kræver i dén grad benhårdt arbejde og ikke mindst musikere som kan løfte opgaven. Den fire mand store besætning i det danske tribute-band genskaber ikke blot Coldplays store lyd, men også deres visuelle udtryk. Alt sammen for at komme så tæt som muligt på målet og tilfredsstille selv de mest hardcore Coldplay-fans.”

Støt en god sag

Koncerten er en del af en række kirkekoncerter rundt om i landet i løbet af 2022, hvorfra overskuddet går til organisationen Skyggebørn.

Skyggebørn hjælper gennem samtalegrupper børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kan være børn som har mistet en forælder eller anden nær familie, men alle typer for sorg og afsavn bearbejdes i trygge samtalegrupper.

Entré koster 205 kroner, og billetter kan købes her. Pladserne i kirken er ikke nummererede, og det er derfor ”først til mølle.”

Læs mere om hyldestaftenen her.

Hvad: Coldplay hyldestaften
Hvor: Vor Frue Kirke
Hvornår: 3. marts, kl. 19.30

Del artikel

Andre læser også