Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cocktails til en 50’er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Af Stine Kjølby Christensen

I efteråret kom nyheden om, at folkene bag SushiMania og SushiSushi lukkede  Aalborgs mest velbesøgte sushibuffet ned, og i stedet erstattede den med en helt ny gourmetrestaurant SushiManiaXO.

Men på trods af den altid fyldte restaurant havde SushiMania fremadrettet et ønske om at kunne komme endnu tættere på deres visioner og værdier for virksomheden; blandt andet kampen mod madspild – noget som et buffetkoncept meget sjældent kan leve op til.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Plads til at tænke kreativt

Heldigvis har satsningen vist sig at bære frugt. Aalborgenserne har taget godt imod det nye koncept – til stor glæde for SushiManiaXO, som nu endelig føler, at alle drømmene for kæden går op i en højere enhed.

Et andet stort ønske var også, at SushiManiaXO fremadrettet kunne være vært ved endnu flere specialaftener for aalborgenserne – modsat aftenerne i buffeten, hvor den til tider hektiske banegårdsstemning ikke gav meget tid til at tænke kreativt.

Nu er tiden dog kommet til at skåle for XO-konceptets store succes – og du er selvfølgelig inviteret.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Cocktails i lange baner

Efter første udgave af en vellykket Cocktail Night er restauranten nemlig igen klar til at danne rammen for en hyggelig aften med god mad, spændende drinks og sprøde beats fra DJ YEK helt frem til klokken 01.

Dette bliver allerede på fredag d. 6. april, og også denne gang er priserne på drinks skruet helt i bund og kan i hele restaurantens åbningstid helt eksklusivt købes for kun 50 kr.

”Vi håber, at folk har lyst til at komme ned og skyde deres weekend i gang hos os. Man er selvfølgelig velkommen, uanset om man vil spise sushi i lange baner eller bare nyde en drink – eller flere,” fortæller Mai Moeslund Hansen, som er manager af SushiMania.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

En god start på weekenden

Opskrifterne på cocktailsene er udviklet af Nathalie Ina Kühl, som er medindehaver af SushiaManiaXO. Her har det været vigtigt, at de ikke kun smagte godt – de skal også spille godt sammen med den lækre mad.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Derfor har restauranten primært valgt at tage udgangspunkt i de ingredienser, som i forvejen findes i køkkenet.

”Alle ved, at hvidvin passer til sushi, men for os er det vigtigt, at vi kan gøre oplevelsen hernede komplet for alle – også hvis man ikke drikker vin.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Men det er stadig vigtigt, at vores cocktails passer til maden, og det er ret ligetil, hvis vi bruger de samme råvarer,” fortæller Mai.

”For eksempel bruger vi ingefær- og agurkesirup, rosmarin, mynte og citron, samt er vores gin/tonic også lavet på en japansk yuzu,” forklarer Mai, som glæder sig til at præsentere gæsterne for endnu flere nye og spændende drinks på fredag.

”Vi udvikler nye opskrifter løbende til vores cocktailsaftener, men vores populære candyfloss-drink fra sidste gang får foreløbigt lov til at blive. Den tager sig også ret godt ud på billeder,” siger Mai med et grin.

Cocktail Night bliver skudt i gang klokken 17, og helt frem til klokken 01 kan man altså kigge forbi Strandvejen og få skudt sin weekend i gang på allerbedste vis.

Du kan bestille bord her.

Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night Cocktails til en 50'er: SushiManiaXO laver ny Cocktail Night

Del artikel

Andre læser også