Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter stor ombygning: Cocktailbar klar med nyt koncept

Cocktail-baren El Mundo i Jomfru Ane Gade har netop gennemgået en omfattende ombygning, og nu er de klar med et nyt tiltag, der lægger endnu mere fokus på live-musikken.

Hver torsdag inviterer de fremover indenfor til torsdags-jam, hvor alle musikere og sangere i Aalborg – både nybegyndere og mere erfarne – får lov til at hoppe op på scenen og give den gas sammen med nogle af byens dygtigste værtsbands.

Aftenens genre afhænger af værtsbandet og kan være alt fra pop og rock til blues.

”Vi har længe oplevet, at folk har efterspurgt jam-aftener, der ikke kun var jazz. Nu går vi all in og giver scenen til alt fra pop og rock til blues – alt afhænger af, hvilket band, der åbner aftenen,” fortæller holdet bag El Mundo. 

El Mundo har udvidet baren, gjort scenen større og udsmykket lokalet med to campingvogne.

Efter stor ombygning: Cocktailbar klar med nyt koncept

Lydudstyret er blevet opgraderet, og huset stiller både trommesæt, klaver, guitar- og basforstærker til rådighed.

Det eneste, du skal medbringe, er dit instrument eller blot din stemme.

Konceptet for torsdags-jam er enkelt. Aftenens værtsband sparker jammen i gang med tre til fire numre – og herefter er scenen åben for alle. Så hvis du er musiker eller sanger, skal du bare skrive dig op og joine festen.

Efter stor ombygning: Cocktailbar klar med nyt koncept

Entréen er gratis, og der er lagt op til en løssluppen stemning med plads til både at snakke, skåle, danse og synge med, mens musikken spiller. 

Du kan glæde dig til en hyggelig aften, hvor energien og spontaniteten er i centrum, og hvor du kan slippe din indre sanger løs.

Så hvis du går med en rockstjerne i maven, og er klar til at prøve kræfter med en rigtig scene, så kan du fremover møde op på El Mundo i Jomfru Ane Gade hver torsdag til torsdags-jam.

El Mundo slår dørene op til torsdags-jam allerede i aften kl. 19.00 og hver torsdag fremover.

Læs mere om begivenheden lige her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.