Topper fornem liste: CNN anbefaler Nordjylland som rejsemål
Når vi tænker på europæiske feriedestinationer, kommer der ofte velkendte steder som Paris, Rom og Barcelona i tankerne.
Men ifølge en artikel fra CNN Travel er der en skjult perle i Danmark, der er værd at udforske, hvis man er amerikaner: Nordjylland.
Opdag nye områder
I artiklen med titlen “Where Europeans Go on Vacation: 20 Undiscovered Places” fremhæver CNN Nordjylland som et sted, der er blevet overset af mange rejsende, men som har meget at tilbyde for dem, der søger en unik og autentisk oplevelse.
“Mens vores kærlighedsforhold til Middelhavets hotspots i Italien og Frankrig fortsætter, har vi opfordret alle vores kunder til at gøre 2023 til året, hvor de opdager noget nyt,” udtaler Jack Ezon, stifter af EMBARK Beyond i artiklen, og fortsætter:
“Ikke kun fordi, at disse populære steder er dyre, men også overrendt af amerikanere i år, hvilket går ud over den internationale stemning og atmosfære, man normalt ville opleve i Middelhavsområdet.”
Derfor har listen altså fokus på de hidtil uopdagede steder i Europa – hvor Nordjylland topper listen som nr. 1.
En helt ny rute fra Newark-Aalborg gør da også turen til Nordjylland endnu mere tilgængelig for amerikanerne, der forventes at besøge Danmark i endnu højere grad i de kommende år.
Om Nordjylland skriver CNN (oversat fra engelsk, red.):
Sydeuropa svulmer op med menneskemængder om sommeren, og det kan også blive så varmt, at det bliver ekstremt ubehageligt i juli og august.
Temperaturen i Sevilla og andre steder i det sydlige Spanien har for nylig overstået 110˚ Fahrenheit (43,3 Celsius). Og hvis du aldrig har overvejet en strandferie i Danmark, bør du måske genoverveje det.
Kaldet “Cold Hawaii,” appellerer Nordjylland.
En region blot vest for Aalborg langs Danmarks nordvestlige kyst – med en kystlinje, der er flankeret af klitter, hvor fiskerlandsbyer og surfkultur blander sig i charmerende kystbyer som Agger og Hanstholm.
“I 90’erne begyndte surfere fra Danmark at bosætte sig i området og bragte med sig iværksættere, kunstnere og topkokke, der vendte ryggen til storbyerne og i stedet omfavnede den langsomme livsstil i de traditionelle fiskerlandsbyer på vestkysten,” fortæller Mads Østergaard fra VisitDenmark.
Der er endda et par restauranter i området, herunder Tri og Villa Vest, der har opnået en Michelin-stjerne, som man kan prøve.
Nye direkte sæsonflyvninger fra Newark til Aalborg med SAS, der blev lanceret tidligere i år, gør det nemmere end nogensinde at nå regionen fra USA.
Så er du én af dem, der ikke skal udenlands i år, så bør du måske kigge ud i baghaven, hvor naturskønne oplevelser venter, der anbefales selv amerikanerne at rejse efter.
Udover Nordjylland, har listen Alentejo i Portugal, De Æoliske Øer i Italien og mange flere.