Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fri klipning og fadøl: Aalborg-iværksættere vinder frem med smart koncept

Af Emil Kjær Jørgensen

Abonnementsordninger er virkelig blevet populære, og der findes nærmest ikke det, man ikke kan få på abonnement.

Alt fra bøger, musik, kaffe, måltidskasser og til underbukser kan købes til en fast månedlig pris i bytte for en nemmere hverdag.

Her i Aalborg har Frederik Hector House, som er en kombineret skrædder- og barbershop, også stor succes med deres nye abonnementsordning Club Hector: en medlemsklub for dig, der gerne vil være sikker på, at både frisure og skæg hele tiden står skarpt.

I Club Hector kan man vælge mellem “Fri Skægtrim”, “Fri Klip” eller “Fri Klip og Skæg”, hvor man for en fast månedlig pris kan få lige så mange behandlinger, man har lyst til.

“Aalborgenserne har virkelig taget klubben til sig, og vores første 200 pladser blev revet væk,” forklarer Frederik Kjær, den ene af stifterne bag Frederik Hector.

Men nu har Frederik Hector House en god nyhed til de mænd, der ikke nåede at blive en del af den eksklusive ordning.

“Vi åbner op for 100 ekstra pladser i Club Hector, og for at byde folk velkommen kører vi med en intropris på kun 99 kr. den første måned; ligegyldigt hvilken af de tre abonnementer du vælger,” fortæller Frederik.

Fri klipning og fadøl: Aalborg-iværksættere vinder frem med smart koncept

Helhedsoplevelsen er vigtig

De første pladser er allerede afsat, så man skal være hurtig, hvis man vil være en del af Club Hector til en skarp intropris.

“Vores medlemmer er super glade for den frihed, der er i, at man kan komme så ofte, man vil. Vi har nogen, der bruger ordningen tre gange om ugen, mens andre måske kommer et par gange om måneden,” siger Frederik.

Club Hector er indtil videre kun for mænd, og det er den fulde behandling, man kan se frem til i de autentiske omgivelser i Slotsgade lige ved siden af Huset Pico.

“Vi står klar med fuld forplejning, og man kan nyde alt fra whisky, kaffe og ikke mindst en velskænket fadøl, som hurtigt er blevet den helt store favorit,” siger Frederik og fortsætter:

“Derudover er det vigtigt, at man også får den fulde oplevelse i behandlingen. Vores frisører og barberer brænder for det de laver, og ved en klipning er der altid hårvask med hovedbundsmassage og hårstyling inkluderet.”

Fri klipning og fadøl: Aalborg-iværksættere vinder frem med smart koncept

Et tiltrængt afbræk fra hverdagen

Frederik Hector House vil gerne tilbyde et tiltrængt afbræk fra hverdagen i både maskuline og uformelle rammer.

Det gælder både i stueetagen, hvor jakkesæt, smoking, skjorter, jeans og veste bliver skræddersyet, og på førstesalen, hvor barbershoppen holder til.

“Men derudover er det også vigtigt at understrege, at Frederik Hector House er et sted, hvor man skal føle sig hjemme og ikke være bange for at spørge vores dygtige personale, hvordan man holder skægget velplejet eller måske få et tip til sommerens nye frisure.”

Udover den fulde barbershop-oplevelse kan man også købe diverse produkter af højeste kvalitet med hjem, så den skarpe frisure og det velplejede skæg holder længere.

Du finder mere om Club Hector og deres eksklusive tilbud på 99 kr. for en måned her

Del artikel

Andre læser også