Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Inspiration fra tankstationen: Ny fastelavnsbolle smager af citronmåne

Fastelavnsbolle-sæsonen er i gang, og i år er der endnu en ny aktør med i feltet.

For første gang har The Daily Brew i Nørregade nemlig kastet sig over fastelavnsbollen.

Det sker som en del af stedets månedstema, hvor der traditionen tro skiftes kager i montren ved hvert månedsskifte.

Temaet i denne omgang er Barndommens kager, og inspirationen er blandt andet hentet fra … Ja, den lokale tankstation.

“Da jeg gik i folkeskole, gik jeg ofte op på tanken og købte citronmåne. Det er den smag, jeg har taget udgangspunkt i,” fortæller Henrik Bruse.

Inspiration fra tankstationen: Ny fastelavnsbolle smager af citronmåne

Det er blevet til en citronmåne-inspireret fastelavnsbolle lavet på croissantdej.

Fyldet består af hjemmelavet lemoncurd samt citron- og hvid chokoladecreme, og bollen er afsluttet med mørdej og et let drys yuzustøv.

Smagen læner sig klart mod det syrlige og citrusprægede, uden at blive tung eller kvalm

Flere kager på vej

Ud over fastelavnsbollen byder månedens udvalg også på en skærekage og en cookie.

Skærekagen tager udgangspunkt i den klassiske kokossnitte.

Inspiration fra tankstationen: Ny fastelavnsbolle smager af citronmåne

Her er den lavet med ristet kokos, hvid chokolade, citron og mandler og har en blød top, der smagsmæssigt minder om mælkesnitte.

Cookien er en videreudvikling af hindbærsnitten.

Inspiration fra tankstationen: Ny fastelavnsbolle smager af citronmåne

“Én af mine ansatte sagde, at jeg var nødt til at have en hindbærsnitte. Så i stedet for at lave den klassisk, har jeg lavet den som en cookie,” forklarer Henrik.

Cookien har et solidt lag hjemmelavet hindbærmarmelade og er toppet med mørdej og hindbærstøv – og så smager den tæskegodt.

Temaet Barndommens kager dækker også over andre idéer, som der arbejdes videre med, blandt andet kajkage, hindbærroulade og en blød kardemomme-fastelavnsbolle.

Men i denne omgang er det citronmåne-fastelavnsbollen, kokossnitten og hindbærsnitte-cookien, der kan findes i montren hos The Daily Brew.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.