Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært i København: Cinemateket åbner afdeling i Aalborg

Af Michael Qureshi

Odenseanere og aalborgensere kan se frem til et nyt kulturtilbud.

Fra årsskiftet åbner event- og arthousebiografen Cinemateket i København to nye filialer, der byder på ugentlige filmevents og visninger af filmhistoriske værker og sjældne perler.

I januar 2019 etableres en filial af Cinemateket i henholdsvis Café Biografen i Odense og Biffen i Aalborg. Hver tirsdag vil biograferne stille sale til rådighed for cinemateksvisninger, som vil vise et repræsentativt udsnit af Cinematekets program i København.

Ikke mindst i form af særarrangementer, hvor filmenes kulturelle betydning forstærkes af eksempelvis introduktioner via eksempelvis foredrag, debatter, musik, mad og drikke eller besøg af skuespillere og instruktører.

Århus har taget godt imod konceptet

Initiativet hviler på et allerede afprøvet koncept. Siden nytår har Cinemateket samarbejdet med Aarhus-biografen Øst for Paradis, til glæde for mange århusianere, der har lagt vejen forbi til events og filmvisninger. Og erfaringerne er gode:

”Samarbejdet i Aarhus har været succesfuldt. Øst for Paradis – og frem for alt århusianerne – har taget godt imod det nye tilbud, og det giver os mod på at søsætte endnu flere filialer, som supplement til Cinemateket i København”, udtaler vicedirektør i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard.

Ligesom Øst for Paradis er Café Biografen og Biffen begge stærke inden for arthouse-filmgenren, og det giver et godt match mellem biografernes kernepublikum og Cinematekets program.

Daglig leder af Biffen, Karin Fast siger:

”Vi har allerede gjort os gode erfaringer med ’Cinemateket præsenterer’ (landsdækkende biografsamarbejde om visning af ti film årligt fra Cinematekets program, red.), og tror, at vores publikum vil glæde sig over endnu flere forestillinger og arrangementer.”

Filialerne forventes åbnet ved et unikt filmevent tirsdag den 8. januar (Aalborg) og 22. januar (Odense).

FAKTA OM CINEMATEKET

Det Danske Filminstituts biograf har siden 1941 formidlet film og filmkultur – først som Filmmuseet, og siden 1997 som Cinemateket. Over 1.100 filmhistorisk signifikante værker og sjældne perler finder hvert år vej til Cinematekets tre lærreder – en stadigt større del af dem med formidling, der sætter dem i filmhistorisk eller samtidsmæssig kontekst. Cinematekets besøgstal er steget 30 % de seneste tre år, og biografen havde i 2017 136.000 besøgende.

FAKTA OM BIFFEN

Biffen er en arthousebiograf, der har vist film til aalborgenserne siden 1989. I 2003 modtog Biffen den Nordjyske Kulturpris, og i juni 2009 flyttede Biffen ind i nyindrettede lokaler i kulturhuset Nordkraft og rummer herefter tre sale i to etager.

Del artikel

Andre læser også