Churros og brændte mandler: Julevognen er ankommet ved Salling
Der er ikke for alvor julestemning i Aalborg, før man kan dufte brændte mandler, og andre af julens særlige lækkerier, fra den karakteristiske julevogn foran Salling i Algade.
Og nu har vi en god nyhed til jer.
I år er årets første vogn nemlig ankommet en hel måned før tid.
Dette sker i forbindelse med efterårsferien, men vi har selvfølgelig spurgt: og den bliver der helt indtil julen er forbi.
Halleeeee-luuuuu-jaaaaa …
Spanske nyheder til folket
Som det skarpe øje kan se, er det ikke helt den samme vogn, som vi er vant til at se foran Salling – men genkendelsens glæde er ikke altid den bedste.
Manden bag disken forklarede, at Salling havde et ønske om at prøve noget nyt, da den forrige vogn efterhånden havde holdt der i mange år.
Du kan selvfølgelig få brændte mandler af både den almindelige slags, med lakrids eller lillebroderen; brændte hasselnødder.
En pose koster 30 kr., 2 poser får du til 50 kr., mens 3 poser koster 70 kr. Vil du gå all in på en af julens bedste søde sager, kan du købe 450 gram til 100 kr.
Men i år kan du også købe de spanske lækkerier, churros, til 35 kr.
De friterede vandbakkelser skåret i takkede stænger, serveres på gammeldags facon: i bolsjefarvede papirsposer og bliver herefter indsvøbt i lige præcis de herligheder af dyppelse og drys, som du allerbedst kan lide.
Du kan vælge mellem sukker, flormelis, chokoladesovs, syltetøj, kanel eller softice (+ 10 kr.).
Og spørger du os, så findes der altså næsten ikke noget bedre end at dyppe den varme, dybstegte kagedej i iskold og cremet softice. Bare et tip!
Derudover kan du købe diverse søde sager som slikkepinde, lakridskugler og bolcher.
GLÆDELIG JUL!
Hvad: Julevognen foran Salling
Hvor: Salling, Algade
Hvornår: Helt frem til jul