Fra Brasilien til Aalborg: Christoffer Ulf overtager lokal outdoorvirksomhed

Camping- og outdoorvirksomheden ScandiHills, der siden 2007 har leveret udstyr til danske frilufts- og campingentusiaster, har fået ny ejer.
Samtidig er virksomheden flyttet i nye lokaler og markerer det hele med åbent hus lørdag den 11. april, hvor kunder kan gøre gode kup på camping- og outdoorudstyr før sæsonstart.
Det meddeler ScandiHills i en pressemeddelelse.
Den nye ejer er Christoffer Ulf fra Aalborg, der har overtaget virksomheden fra Finn Rimmer Sørensen.
Efter mere end 20 år med international handel inden for indkøb, salg og markedsudvikling – senest som selvstændig internationaliseringsrådgiver – har Christoffer Ulf valgt at skifte spor og arbejde med en branche, der også er en personlig passion.
I de seneste år har han opholdt sig meget i udlandet i forbindelse med sit arbejde, primært i Brasilien, hvor han boede de sidste to år.
Brænder for det
Muligheden for at overtage ScandiHills blev samtidig en anledning til at vende hjem til Danmark og slå sig permanent ned igen.
“Det hele startede faktisk med en artikel i Nordjyske. Jeg læste, at Finn overvejede at gå på pension, og det fik mig til at tage kontakt. Resten udviklede sig derfra, og pludselig stod jeg med muligheden for at overtage en virksomhed, der arbejder med noget, jeg selv brænder for,” fortæller Christoffer Ulf.

“Outdoorlivet har altid fyldt meget for mig – især friheden ved at kunne pakke bilen og tage af sted. Jeg har selv rejst og holdt ferie i både autocampere og VW California, og det er netop den form for oplevelser og udstyr, jeg gerne vil arbejde mere med i ScandiHills.
Det er en virksomhed med en stærk niche og mange loyale kunder, og jeg ser et stort potentiale i at udvikle sortimentet endnu mere til camping- og outdoorlivet,” siger Christoffer Ulf.
Åbent hus før sæsonstart
Ejerskiftet og flytningen markeres med et åbent hus-arrangement lørdag den 11. april, hvor både nye og eksisterende kunder inviteres indenfor i det nye showroom.
Her vil der være særlige åbent-hus tilbud og rabatter på et stort udvalg af camping- og outdoorudstyr – perfekt timet til starten på årets camping- og friluftssæson.
Besøgende kan blandt andet opleve virksomhedens brede sortiment af:
- Campingudstyr og komfortudstyr til campingpladsen
- Telte og tilbehør i høj kvalitet
- Outdoorudstyr
- Rejseartikler og praktisk udstyr til turen
- Specialudstyr og reservedele til campinglivet
Åbent hus hos ScandiHills
Dato: Lørdag 11. april
Tid: 10.00 – 14.00
Sted: Halkjærvej 16B, 9200 Aalborg SV
Indhold: Særlige åbent-hus tilbud og rabatter på camping- og outdoorudstyr før sæsonstart
Nye rammer – samme fokus på service
Med flytningen får ScandiHills både ny lokation og nyt showroom, der skal give kunderne bedre mulighed for at opleve produkterne fysisk.
Selvom meget er nyt, er ambitionen stadig den samme: at være et sted, hvor outdoor- og campingfolk kan finde både udstyr, reservedele og rådgivning.
“Vi vil fortsat have fokus på god kundeservice og et bredt udvalg til camping- og outdoorlivet. Samtidig vil vi arbejde på at introducere nye og innovative produkter fra internationale leverandører,” siger Christoffer Ulf.
Flere events og nye produktområder
Fremadrettet ønsker ScandiHills også at skabe et samlingspunkt for outdoor- og campinginteresserede.
Planerne inkluderer blandt andet:
- Events og foredrag i vintermånederne
- Særlige indkøbsaftener
- Udvidelse af sortimentet til ejere af VW California og Mercedes Marco Polo