Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Choktransfer: AaB sælger Patrick Olsen til AGF

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: AaB
Foto: AaB

Først hentede AGF Søren Tengstedt i AaB, og nu har de igen fået fingrene i en spiller fra Hele Nordjyllands Hold.

Denne gang har de hentet Patrick Olsen, der med øjeblikkelig virkning skifter til AGF.

Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Patrick Olsen, der sidste sommer blev hentet til AaB fra FC Helsingør i 2. division, havde kontrakt med AaB indtil 2023, men AaB og Patrick Olsen har valgt at takke ja til et købstilbud fra den aarhusianske klub.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

“Patrick gjorde det godt for os i den forgangne sæson, og det lå ikke i kortene, at vi skulle tage afsked med ham nu.

Vi er dog af den overbevisning, at vi har modtaget et favourabelt tilbud, ligesom vi er trygge ved, at vi kan finde en kvalificeret erstatning for ham enten i den eksisterende trup eller via en tilgang udefra,” siger Inge André Olsen.

“Det er en kendsgerning, at Patrick har haft en positiv indvirkning i AaB, og vi ønsker ham held og lykke fremover,” slutter Inge André Olsen.

26-årige Patrick Olsen supplerer:

“AaB troede på mit potentiale, og jeg har haft et fantastisk år i klubben, og vores samarbejde har vist sig som en god case for begge parter.

Tingene kan gå hurtigt i fodbold, og jeg vil gerne takke fansene og alle i klubben for deres opbakning til mig i den forgangne sæson, siger Patrick Olsen.

Patrick Olsen opnåede 40 officielle kampe og ni scoringer for Hele Nordjyllands Hold.

På baggrund af salget af Patrick Olsen opjusterer AaB resultatforventningerne for 2020 fra et resultat før skat i niveauet mellem et nulresultat og minus 5 mio. kr. til et resultat i niveauet plus 3 mio kr. og minus 2 mio. kr.

Heri er indregnet fortsat investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Del artikel

Andre læser også