Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Smag af chokoladebolle: Sexshop hylder Aalborg med særlige kondomer

Når man siger Aalborg og lokale specialiteter, tænker de fleste nok på Cocio, gyroruller og lune chokoladeboller fra Slotsbageren.

Nu kan den sidste på listen – ifølge Sinful – også ryge med i soveværelset.

Den danske sexshop har i anledning af 1. april “lanceret” en helt ny kollektion af glidecremer, kondomer og massageolier, der alle er inspireret af danske byer og deres mest klichéfyldte smage og dufte.

Og her er Aalborg naturligvis med: Som en hyldest til byens kærlighed til chokoladebollen har Sinful skabt et sæt ekstra stærke kondomer med smag af chokoladebolle.

Aalborg får chokoladebolle – Næstved får knallertbenzin

Kollektionen, der meget passende har fået navnet “Lokale smage”, består af 20 produkter, hvor hver byvariant er skruet sammen med mere eller mindre kærlige nik til byens image.

Aalborg-versionen med chokoladebollesmag er altså langt fra den eneste, der stikker ud.

På Østerbro har man fået økologisk glidecreme med smag af spelt lavet på surdej, Næstved må lægge navn til massageolie med duft af knallertbenzin, mens Sønderborg får XXL-kondomer med smag af ringriderpølser.

Fyn er blevet udstyret med anal glidecreme med duft af brunsviger, Roskilde har fået massageolie med duft af festival (sved, dåseøl og burger), og i Randers kan man – i teorien – give den gas med glidecreme med smag af Blå Thor.

Der er også tænkt på de klassiske ølbyer: Aarhus har fået glidecreme med smag af Ceres Top, Odense smager af Odense Classic, og i Skagen flyder en magnumflaske massageolie med champagnesmag.

Hele, meget omfattende, kollektionen kan ses hos Sinful lige her:

Se alle “Lokale smage” hos Sinful.

Glidecreme med smag af Ceres Top? Ja, den er god nok! Oplev vores unikke serie af massageolier og glidecremer inspireret af danske smage og byer. Se udvalget her!

Hyldest til lokale klichéer – og en kærlig 1. april

Ifølge Sinful er idéen at lave en humoristisk hyldest til de danske byers særheder og lokale favoritter, lagt direkte ned i soveværelset.

Smagene er, som sexshoppen selv beskriver det, udvalgt efter “grundig research i lokale præferencer og regionale særtræk” – blandt andet i samarbejde med Royal Unibrew, når det gælder de produkter, der er inspireret af danske øl.

Det er med andre ord en kollektion, der skal skabe lige dele smil, genkendelse og løftede øjenbryn.

Om aalborgenserne er klar på ekstra stærke kondomer med chokoladebolle-smag, er endnu uvist. Men datoen taget i betragtning tør vi godt afsløre, at der er tale om en ganske velplanlagt aprilsnar.

Resten af kollektionen kan du udforske – på helt eget ansvar – på Sinfuls hjemmeside.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.