Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun en måned til: Chippendales er klar til at lægge Aalborg ned

Af Michael Qureshi
Foto: PR
Foto: PR

De plejer at spille for totalt udsolgte huse.

Så hvis man vil med i år, så skal man til at skynde sig.

For den 30. september gæster de populære Chippendales igen Aalborg. Nærmere betegnet Skråen i Nordkraft, hvor der sidste år var en sand pigefest med hvin, grin og godt humør.

Publikum kunne nyde de veltrænede, olieglinsende mænd i alle de klassiske roller; der var både politibetjente, cowboys og håndværkere på scenen, og det ene hvin overtog det andet blandt det kvindelige publikum.

”Det var bare en kæmpe fest. Vi havde total udsolgt, og vi har efterhånden et stampublikum, som kommer år for år for at nyde et anderledes og fantastisk show.” fortæller den daglige leder af Skråen, Jørgen Nissen til MigogAalborg.

Magic Mike-film har skabt stor fanskare

Chippendales er yderst populært i hele verden, og populariteten er ikke blevet mindre af, at ”Magic Mike”-filmene har opnået en kæmpe fanskare.

Det nordjyske publikum har kunnet nyde Chippendales siden 2014, og de er vendt tilbage til byen en gang årligt lige siden.

Dagen er ligegyldig

Showet i år var en onsdag, og showet næste måned er på en søndag.

”Lige med det her show, er ugedagen fuldstændig underordnet. Når vi har store kunstnere, holder vi jo det ofte en fredag eller en lørdag. Men når der står Chippendales på plakaten, så er det bare altid en fest.” slutter Jørgen.

Det lyder til man skal skynde sig, hvis man vil opleve lækker dans, flotte kroppe og et show i absolut verdensklasse. Billetter til showet kan du finde lige her.

Del artikel

Andre læser også