Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe scoop: Storklubben Chelsea afholder fodboldskole i Nordjylland

Af Michael Qureshi

Det er en af verdens største og rigeste fodboldklubber, som her i år vælger at lægge vejen forbi Danmark.

For første gang nogensinde afholder Chelsea FC nemlig fodboldskole på dansk jord, og det bliver faktisk her i Nordjylland i kort køreafstand fra Aalborg.

Det er kæmpestort i fodboldregi, at Chelsea har valgt at placere en af deres internationale fodboldskoler i Saltum på Nols Stadion.

Det sker i efterårsferien for piger og drenge i alderen 7-16 år. Alle kan tilmelde sig, uanset hvilken klub man til daglig spiller i.

Har udviklet Mason Mount

Her stiller den engelske storklub blandt andet med trænerprofiler fra deres eget Academy, som eksempelvis har været med til at udvikle den engelske landsholdsspiller Mason Mount.

“Det er et kæmpe scoop, at Chelsea har valgt Saltum IF som lokation for deres succesfulde fodboldskole koncept.

Det bliver på højeste internationale niveau og en kæmpe oplevelse for alle unge, der deltager.

Vi er utrolig stolte over, at Saltum IF kædes sammen med et internationalt superbrand som Chelsea.

Vi glæder os helt vildt til at være værter for et event i den her liga, og er meget ydmyge over, at valget er faldet på os,” fortæller formand for Saltum Idrætsforening Mark Larsen.

Fodboldskolen er for både piger og drenge i alderen 7-16 år.

Man skal være opmærksom på, at der ventes kæmpe interesse for det, og at der er begrænset antal pladser.

I forhold til hvorfor valget er faldet på Saltum og Nols Stadion, fortæller den lokale ildsjæl Rie Hovalt at et lille og stærkt lokalsamfund som Saltum er attraktivt, fordi der er et stærkt foreningsliv og lokal forankring.

Der er masser af virkelyst og kraft og stærke netværk på tværs af virksomheder og foreninger.

I syvende og sidst har det været de gode og nære relationer, der har gjort udfaldet – og en kærlighed til byen og Nols Stadion.

Det er nemlig gennem gamle bekendtskaber, som selv har rødder i Saltum, at de sidste detaljer er faldet på plads omkring fodboldskolen.

HVAD: Chelsea FC Fodboldskole
HVOR: Nols Stadion, i Saltum
HVORNÅR: d. 14.-16. oktober (lørdag-mandag i efterårsferien) fra kl. 10:00-15:00
TILMELDING: www.chelseafootballschool.com

Del artikel

Andre læser også