Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt unikt: Chelsea afholder fodboldskole i Nordjylland

Af Christopher Høeg Lundberg

Den engelske fodboldklub Chelsea FC byder igen i år velkommen til fodboldskole på banerne hos Saltum IF.

Så har man en ung fodboldtosse, der ikke har planer i efterårsferien, så skal man læse med her.

Da fodboldskolen “Chelsea FC Foundation Football School” sidste år for første gang var i Danmark, var det så stor en succes, at fem unge talenter blev inviteret til England i sommer af “Cosmo International Football Academy”.

“Chelsea er meget interesserede i at få udbredt deres navn og få flere fans, og det bruger de fodboldskolerne i Skandinavien til,” forklarer Martin Andreasen, der er koordinator på fodboldskolen for Saltum IF.

Den opgave deler han med Rie Hovalt, der glæder sig til endnu en gang at kunne byde den engelske topklub samt talentspejdere fra CIFA velkommen til Saltum.

“Vi er super glade for den respons, vi fik sidste år.

De unge, der deltog sidst, havde haft en rigtig god oplevelse, og mange vælger at komme igen i år – det er vi meget glade for,” siger Rie Hovalt.

Nordjyske talenter i England

To af de fem unge fodboldspillere, der i år har været i England for at vise deres fodboldtalent, kommer fra Nordjylland.

På turen til det engelske fik de lov til at træne med klubber som Derby County og Leeds United, og ifølge de to fodboldskolekoordinatorer er der måske en kontrakt på vej til de nordjyske spillere.

“Med træning og kamp i England har de fået en oplevelse ud over det sædvanlige, og at det så muligvis kan blive til mere for nogle af dem er super fedt,” lyder det fra Rie Hovalt.

“I første omgang planlægger Derby og Leeds at sende de to nordjyder til en såkaldt “feeder-klub” i Finland, hvor de kan holde øje med, om deres niveau udvikler sig planmæssigt.

Så er håbet jo, at de på et tidspunkt skal på kontrakt i England, men intet er sikkert endnu,” forklarer Martin Andreasen.

Er du god nok? Så er det nu

Fodboldskolen finder sted over tre dage i efterårsferien fra den 12/10 til den 14/10, og der er få pladser tilbage.

Alle mellem 7-16 år kan få mulighed for at prøve kræfter med trænere og øvelser fra Chelsea eget akademi, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvilket niveau man har.

“Fodboldskolen hjælper til at få bredden med.

En ung spiller, der ellers ikke ville være blevet opdaget, har her hos os meget kortere vej til måske at få succes,” siger Rie Hovalt.

Tilmelding til fodboldskolen sker på Saltum IF’s hjemmeside.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.