Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lavet af chatrobot: Vi har testet Sunsets nye burger

Af Stine Kjølby Christensen

Kunstig intelligens er kommet for at blive.

Sådan lød det i Sunset Boulevards pressemeddelelse, da de for nylig afslørede, at der var en ny burger på vej – lavet af chatrobotten ChatGPT.

Ved at bruge deres egne erfaringer med danskernes fastfood-præferencer foreslog robotten til sidst Hereford Smokey Bearnaise.

Samarbejdet med chatrobotten endte med klassiske ingredienser som Hereford-bøf og bearnaise-mayo samt en ny ingrediens, chipotle-mayo. Derudover har burgeren fået besøg af de moderne syltede rødløg.

Alt dette lyder godt på papir, men hvordan fungerer det i virkeligheden?

Det satte vi os for at finde ud af og mødte derfor op på Sunset Boulevard kort efter burgerens lancering i dag, onsdag den 6. september.

Her er dommen

Bunden på burgeren er Hereford-bøffen, som også findes i de øvrige af Sunsets burgere. Den var ganske fin både i smag og tekstur, så den vil vi ikke bruge meget tid på.

Bearnaisemayo er efterhånden blevet en klassiker, både som dip og ingrediens i burgere. Lad os være ærlige: Vi elsker bearnaisemayo.

Desværre kunne vi hverken se eller smage bearnaisen i burgeren, hvilket var en skuffelse, da vi havde set frem til det.

Lavet af chatrobot: Vi har testet Sunsets nye burger

Noget, der derimod trådte klart igennem, var chipotle-mayo. Den smagte faktisk rigtig godt og røget, hvilket tilføjede et spændende krydret element til burgeren.

Den næste ingrediens var de syltede rødløg. De smagte, som de plejer, godt, men personligt havde vi svært ved kombinationen af de søde rødløg og den røgede, stærke smag fra chipotle.

Idéen med at tilføje en friskere og syrlig kontrast til burgerens fedme og krydderi er god, men i praksis virkede det … lidt skævt.

Plads til forbedringer

Noget andet, som i vores øjne er lidt skævt – og som vi nok ikke kan give chatrobotten skylden for – er burgerbollen, som Sunset Boulevard bruger til denne burger.

Den mindede os lidt om de forglemmelige ciabattaboller, som mange caféer tidligere brugte til deres burgere. Heldigvis er mange blevet klogere … og det bør Sunset Boulevard også snart blive.

Hvis vi havde haft muligheden, ville vi sandsynligvis have valgt den ellers lækre briochebolle, som de også tilbyder – men af uransagelige årsager har chatrobotten valgt anderledes for os.

Lavet af chatrobot: Vi har testet Sunsets nye burger

Da vi spurgte, lød svaret:

“Hvis du har spørgsmål om valget af ciabattabrød til Sunset Boulevard’s Hereford Smokey Bearnaise-burger, vil jeg anbefale at kontakte Sunset Boulevard direkte for at få en officiel udtalelse om deres beslutning.”

Kedeligt!

Alt i alt dog en ganske habil burger uden “kunstig” smag – men heller ikke med noget revolutionerende smagsindtryk, som vil få os til at vende tilbage.

Noget, som til gengæld altid vil få os til at vende tilbage, er burgerkædens pommes frites.

Hvis først der serveres en gang bearnaisemayo on the side, så behøver vi faktisk slet ingen burger.

Del artikel

Andre læser også