50% på alt: Change holder stort udsalg i nyt lokale
Mangler du undertøj eller badetøj, kan du lige nu gøre en rigtig god handel.
Lingeriebutikken Change, som normalt ligger i Bispensgade 12, skal renoveres og forvandles til en concept-store; derfor åbner de midlertidigt på en ny adresse.
De “nye” lokaler ligger på Bredegade 18, og her forkæler de lige nu shoppelystne aalborgensere med hele 50% rabat på hele butikken.
“Vi giver 50% rabat på alle produkter, og det er ikke kun restvarer, men også de nye,” forklarer en af de ansatte.
Det eneste der kræves for, at du kan benytte dig af rabatten er, at du tilmelder dig Change’s kundeklub – som dog er gratis at være medlem af.
Åbent i 14 dage
Butikken i Bredegade 18 holder åbent til og med den 23. april.
Herefter åbner den vanlige, men nyrenoverede butik på Bispensgade den 25. april.
Selvom butikken dermed rykker tilbage i de gode gamle lokaler, beholder de lokalet på Bredegade, hvor de vil køre outlet med restvarer.
Åbningstiderne i den midlertidige butik er:
10.00 – 18.00 i hverdage og 10.00 – 16.00 lørdage.