Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Risiko for kø i længere periode: To centrale kryds påvirkes af vejarbejde

Af Michael Qureshi

Hvis du hader at sidde i kø, så er der nok ikke mange gode nyheder at hente i denne artikel.

To forskellige slags gravearbejde igangsættes inden for de næste to uger, og det rammer to centrale kryds, der ligger i kort afstand fra hinanden.

Det drejer sig om det vitale kryds Sønderbro og Østre Allé. Kører du blot ca. en kilometer frem, så vil du støde på endnu en gang vejarbejde.

Her er der tale om krydset Sønderbro og Jyllandsgade ned mod Politigården og Banegården.

Det kan ikke undgå at give større trafikale udfordringer, når de igangsættes, da begge kryds har utrolig meget trafik på hverdage.

Vejarbejde løber helt ind i 2020

Det mest omfattende arbejde bliver i krydset Sønderbro og Jyllandsgade. Det vil løbe helt ind i 2020.

Det meddeler Aalborg Kommune torsdag.

“Som et led i forberedelserne til den kommende Plusbus og genåbning af Østerå begynder vi arbejdet med at forny og forbedre rør og ledninger i krydset Jyllandsgade – Sønderbro.

Arbejdet står på i 2019 og 2020 og betyder, at trafikanter fra mandag d. 20. maj 2019 skal vænne sig til en række midlertidige omlægninger af trafikken i krydset.

Vi beklager de gener, det kommer til at medføre og håber på din forståelse,” skriver Aalborg Kommune.

Blot en kilometer derfra igangsættes andet projekt

Men blot en kilometer derfra bliver der også omlægning af trafikken.

Det gør man for at reducere antallet af færdselsuheld i det meget trafikerede kryds.

Krydset Sønderbro Østre Alle har i flere år været præget af mange uheld, og derfor ombygger Aalborg Kommune nu krydset.

Ombygningen består bl.a. af ny cykelshunt og afvikling af venstresvingende trafik, så der ikke opstår unødvendige konflikter mellem trafikanterne.

I starten af juni begynder Aalborg Kommune for alvor en ombygning af krydset, men allerede her i maj måned kommer der til at foregå lidt forberedende arbejder, da der skal trækkes nye ledninger på tværs af alle kørebaner.

“Ombygningen af krydset giver en trafiksikkerhedsmæssig gevinst, og er samtidig med til at forbedre kapaciteten ved at indføre to venstresvingsbaner fra alle retninger.

Signalanlægget bliver i samme omgang opdateret.

Vi forbedrer desuden også forholdene for cyklisterne i krydset ved at indføre højresving for rødt for tre af kørebanerne. Ved den sidste kørebane fra Sønderbro syd, til Østre Alle øst, etablerer vi en cykelshunt, så cyklisterne kan fortsætte udenom signalanlægget,” skriver Aalborg Kommune.

Du kan læse om arbejdet på Sønderbro/Østre Allé her

Du kan læse om arbejdet på Sønderbro/Jyllandsgade herunder

Del artikel

Andre læser også