Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DJ, vin og champagne: Kom til lækkert skaldyrs-event på Budolfi Plads

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Budolfi Plads har for alvor udviklet sig til en af Aalborgs mest attraktive pladser.

Det skyldes blandt andet de mange lækre spisesteder i hjertet af byen, og nu er populære Skagen Fiskerestaurant klar med et ekstraordinært arrangement.

Det finder sted i næste uge, hvor de lørdag d. 21. august inviterer til et lækkert arrangement med pladser både inden- og udendørs på den solrige terrasse.

Her afholder de et overdådigt skaldyr- og champagne event.

Der er således nu afsløret, at DJ Sune Kjær kommer og spiller op i løbet af dagen, så det nærmest kommer til at være i selve Skagen, når stemningen er bedst.

Lækre retter og vin og champagne til specialpriser

Der bliver nok at glæde sig til, når vi alle kan få en bid af Skagen her i Aalborg.

“Vi stiller et stort stort skaldyrsbord frem med både rejer, krabbekløer, jomfruhummere, østers naturelle, sorthummer, skaldyrssalat, blinis med kaviar, enebærrøget laks og sommersalater,” fortæller Anne-Sophie Winter Mikkelsen, manager ved Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads.

Desuden bliver der All You Can Drink Cava til hele dagen til kun 250 kr. Man kan også få et specialtilbud på Meursault til kun 500 kr.

Anne-Sophie Winter Mikkelsen fortæller videre, at Thomas fra Laudrup vin samt restaurantens sommelier Lasse bliver dem, som guider gæsterne igennem de gode vine og champagne.

Man kan næsten ikke sige fisk og skaldyr uden lækre vine og kølig champagne.

“Der bliver rig mulighed for at opleve den helt særlige Skagen-stemning lige her i Aalborg. Det gælder både maden, hvis man kan spise sig mæt i delikate skaldyr og kaviar, men ikke mindst også muligheden for at smage og blive guidet igennem lækre champagner og hvidvine af vores helt egen sommerlier, Lasse samt Thomas fra Laudrup Vin,” forklarer Anne-Sophie.

Derfor er det særdeles heldigt, at du på dagen kan dykke ned i et eksklusivt vin- & champagnekort til specialpriser.

“Det er tilladt at komme i hvidt tøj med stråhat,” siger Anne-Sophie med et grin.

Prisen for herlighederne er 750 kr. pr. person, og du finder billetter lige her.

Hvad: Champagne- og skaldyr event
Hvor: Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads
Hvornår: Lørdag d. 21. august kl 13-17

Mere info om eventet lige her.

Del artikel

Andre læser også