Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Centrale veje påvirkes: Stort vejarbejde starter i denne uge

Af Stine Kjølby Christensen

Hvis du kører rundt i Aalborg Kommune for tiden, har du nok bemærket, at der er vejarbejde, vejarbejde og mere vejarbejde.

Asfaltsæsonen 2020 er nemlig i fuld gang i hele kommunen, og som følge af coronakrisen har man endda øget og fremrykket budgettet, så man udover de planlagte 21 km vej og 21 km stier laver 95 km vej og 10 km stier.

Herudover er der planlagt reparationer på en lang række veje.

I dag er påbegyndt et projekt af de helt store, og det får især indflydelse for trafikken i Skalborg med kurs mod Hobrovej.

Flere spor spærres

Fra i morgen er det planen, at der skal asfalteres fra Egnsplanvej rampe til Hobrovej ved Meny. Mandag starter det forberedende arbejde med udskiftning af riste og brønde.

Fra næste mandag går man for alvor i gang med at udskifte bærelag og siden udlægge slidlag.

Det får betydning for trafikken i den forstand, at vejen er åben med en hastighedsbegrænsning på 40 km/timen. Flere spor vil løbende være spærret.

Fra i morgen påbegyndes også et større asfaltarbejde fra Nibevej til Vægten samt fra byskiltet ved IKEA til rundkørslen ved Atletikvej, hvor begge skal asfalteres.

Der vil være et spor åbent ad gangen på den strækning, hvor der arbejdes.

Vejarbejdet kommer til at strække sig fra uge 25 til 27.

Midtbyen påvirkes også

Hvis du er én af dem, der primært kører rundt i midtbyen og tænker Pyha, jeg slipper!

… så kan du godt tro om igen.

Fra i morgen starter nemlig også et større arbejde på Østerbro, hvor vejen fra Karolinelundsvej til Østre Alle skal asfalteres.

 

Østerbro uge 25 – 26

Østerbro asfalteres fra Karolinelundsvej til Østre Alle.

Strækningen Karolinelundsvej – Skibsbyggerivej spærres for kørende trafik (cykelstier åbne), og der bliver omkørsel via Nyhavnsgade.

Strækningen Skibsbyggerivej – Østre Alle åben for trafik. Trafikken reguleres med prioritering.

Læs mere her

Tapas Festival i denne uge

Få lækker Tapas for 2 personer for 155 kr. Vi forlænger vores Tapas Festival, så du i perioden 15.-21. juni kan få Tapas 2 Go fra steder som Penny Lane Café, Good Life Society m.fl. Læs mere her

Centrale veje påvirkes: Stort vejarbejde starter i denne uge

Del artikel

Andre læser også