Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens mest nuttede løb: Kom til Centimeter Maraton med Rasmus Klump

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Børneulykkesfonden
Foto: Børneulykkesfonden

Nu kan selv de allermindste blive maratonløbere, når Børneulykkesfonden og Rasmus Klump afholder Centimeter Maraton lørdag den 18. juni fra kl. 09.30 i Hasseris.

De fleste børn kan godt lide at bevæge sig. Alligevel er det kun et mindretal af danske børn, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet.

Det vil Børneulykkesfonden gøre noget ved, og derfor har de etableret Centimeter Maraton, der holdes i flere større byer i Danmark.

Den klassiske maratonløber nedlægger en strækning på 42.195 meter, mens centimetermaratonløberen nedlægger 42.195 centimeter eller godt 400 m. Dermed kan selv de mindste være med og kalde sig for maratonløbere.

Byens mest nuttede løb: Kom til Centimeter Maraton med Rasmus Klump

Mere bevægelse i hverdagen

Centimeter Maraton skal hjælpe børnefamilier med at komme op af sofaen, væk fra skærmene og ud i den friske luft. Så hvorfor løbe med?

”I Børneulykkesfonden arbejder vi for at få leg og bevægelse ind i børnenes hverdag. I en digital tidsalder er der mere end nogensinde brug for, at vi husker at komme ud og få rørt os, og det behøver ikke være en sur pligt.

Initiativer som fx Centimeter Maraton styrker både den aktive livsstil samtidig med, at man har det rigtig sjovt.”, fortæller Henriette Madsen, Generalsekretær for Børneulykkesfonden og fortsætter:

”Alle børn og barnlige sjæle får desuden rig mulighed for at løbe om kap med Rasmus Klump, når han er med og hepper på børnene både før, under og efter løbet”.

Centimeter Maraton er for børn i alderen 2-10 år, og børnene inddeles i to grupper: ”Pildskadderne” og ”Gøjerne”. Pildskadderne er de mindste børn, hvor far eller mor må løbe med. Gøjerne er de større børn, som godt kan løbe hele distancen selv.

Byens mest nuttede løb: Kom til Centimeter Maraton med Rasmus Klump

Det støtter du op om

Centimeter Maraton arrangeres af Børneulykkesfonden og Rasmus Klump. Løbet støttes af Continental og Shell tankstationerne i Danmark. Alle arbejder for at sætte fokus på sikkerhed i trafikken og børn i bevægelse:

”Hos Continental er vi meget passionerede omkring trafiksikkerhed, og vi har en vision om at nedbringe antallet af trafikuheld.

Vi er derfor meget stolte over at være støttepartner på Børneulykkesfondens Centimeter Maraton, fordi man ved hjælp af den udleverede refleksvest, på en sjov og anderledes måde lærer børnene, hvor vigtigt det er at være synlige i trafikken”, siger Claus Lykkebjerg Larsen, Marketing Manager fra Continental.

Samme holdning finder man hos Shell tankstationerne i Danmark:

”Også på Shell tankstationerne i Danmark har vi har en oplagt mulighed for at bringe Børneulykkesfondens vigtige budskaber videre ud til bilister og børnefamilier i hele landet.

Hver dag er vi i dialog med tusinder af bilister på vores tankstationer. Så på den måde kan vi og vores medarbejdere forhåbentlig være med til at sikre, at færre børn kommer til skade i trafikken”, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som står bag Shell tankstationerne i Danmark.

Alt overskud fra løbet går ubeskåret til Børneulykkesfondens arbejde for at øge børnesikkerheden i Danmark.

Prisen pr. barn er 100 kroner, som går til Børneulykkesfondens skadesforebyggende arbejde.

Hvad: Centimeter Maraton
Hvor:  Idrætspladsen ved Hasseris Gymnasium
Hvornår: Lørdag d. 18. juni fra kl. 09.30

Mere info her.

Del artikel

Andre læser også