Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunder får flere fordele: CC Christensen er blevet en del af kæmpe tøjkæde

Af Frederikke Hougaard Hansen

Så er der godt nyt til alle shoppeglade mænd – og kvinder der nyder at købe tøj til deres mænd, fædre, brødre eller sønner.

CC Christensen i Aalborg er for nylig blevet en del af herretøjskæden Mr.

Mr-kæden er en landsdækkende kæde med nu i alt 71 kvalitetsbutikker indenfor herremode, som tilbyder et bredt sortiment af stærke mærkevarer.

Kunder får flere fordele: CC Christensen er blevet en del af kæmpe tøjkæde

Nyheden er til stor glæde for indehaver Christian Christensen, som ser frem til at kunne forkæle kunderne med ekstra fordele.

”Samarbejdet med Mr kommer helt sikkert til at styrke forretningen betragteligt. Og det fine ved kæden er, at der stadig er tale om individuelle forretninger rundt om i landet, som ikke behøver ligne hinanden. Vi kan selv sætte det personlige præg, vi ønsker,” fortæller Christian Christensen.

Flere kvalitetsmærker, større udvalg og bredere prisspænd

Udover at beholde de samme ansatte og de samme ejere, vil CC Christensen også beholde de samme mærker, de hidtil har kørt med i butikken.

Fremover vil det dog være muligt at finde endnu flere mærker end før.

Det er blandt andet Tommy Hilfiger, Gant og Boss der supplerer egne mærker som Salt, Gino og Marcello i den 1000 kvadratmeter store butik i Algade. Underetagen med dametøj fortsætter dog som hidtil.

Kunder får flere fordele: CC Christensen er blevet en del af kæmpe tøjkæde

Kunder får flere fordele: CC Christensen er blevet en del af kæmpe tøjkæde

Det bredere udvalg betyder, at der er et større prisspænd, hvilket betyder at der altså er et billigere segment for dem, som ikke vil lægge 1000 kr., når de handler.

”Vores kerne er stadig vores mærkevarer, og det er naturligt, at der med tiden vil komme endnu flere internationale mærker i butikken. Det er det, som også er styrken i samarbejde med Mr,” fortæller Christian og tilføjer:

”Eftersom vi får flere mærker i sortimentet, og priserne med Mr’s egenvarekoncept kommer til at starte lavere, uden der bliver gået på kompromis med kvaliteten af tøjet, forestiller jeg mig, at vi kommer til at tiltrække langt flere kunder.”

Kunder får flere fordele: CC Christensen er blevet en del af kæmpe tøjkæde

Selvom det selvfølgelig er et ønske og mål at tiltrække nye kunder, er det samtidig vigtigt for Christian at de nuværende kunder stadig vil opleve den samme gode service og relation, som de gør nu.

Flere muligheder med webshop og erhvervsportal

Andre fordele er, at varer købt i forretningen kommer til at indgå i en landsdækkende bytteservice, mens også gavekort kan bruges i de 70 andre Mr-butikker i Danmark.

En af de største glæder for Christian er, at CC Christensens varer kommer med på webshoppen www.mr.dk, og at de nu kan tilbyde områdets virksomheder en erhvervsportal, hvor de ansatte selv kan gå ind og bestille varer efter aftale.

”Jeg tror, vi får stor glæde af både webshop og erhvervsportal. Vi kommer bredere ud via webshoppen, og det bliver en stor fordel for de erhvervsdrivende i Aalborg og omegn, at vi kan tilbyde en nem løsning, når de skal bruge tøj til deres ansatte,” lyder det slutteligt fra Christian.

Butikken i Algade kommer til at beholde det navn, den har haft, siden familien Christensen overtog den i 2010, men med en lille tilføjelse: Mr CC Christensen.

Del artikel

Andre læser også