Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overtager kendte lokaler: Catch Sushi Bar åbner ny restaurant

Af Emil Kjær Jørgensen

Restauratørerne bag den succesfulde Catch Sushi Bar har fart på i 2023.

I sidste uge kunne vi afsløre, at de inden længe åbner en panasiatisk restaurant med navnet Alleys. Det kan du læse mere om her.

Nu er de klar med endnu en markant nyhed.

Efter flere års stor succes på deres nuværende adresse har Catch Sushi Bar oplevet et stigende antal besøgende og ventelister, som har været svære at imødekomme.

Derfor har de nu valgt at udvide deres restaurant og overtager lokalerne i Adelgade 12 fra den 1. september i år, når den tidligere lejer, Pingvin, flytter ud på Østre Havn.

Overtager kendte lokaler: Catch Sushi Bar åbner ny restaurant

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

“Vi har længe været interesseret i lokalerne i Adelgade 12, som efter ombygning kommer til at passe perfekt til vores konceptudvidelse.

Vi har haft mange kunder, som dagligt forgæves forsøger at booke bord hos os, og vi håber med denne udvidelse at kunne imødekomme vores kunders ønsker og samtidig fortsætte vores succesfulde restaurant,” udtaler Zhenbin, som er en af indehaverne af Catch Sushi bar.

Plads til nyt koncept

Catch Sushi Bar fortsætter med det geniale sushi ad libitum-koncept, men der er også plads til nye ting på menukortet.

“Samtidig udvider vi vores restaurant med et Korean Barbecue-koncept. Vi ser frem til at udvide vores restaurant og koncept- og give endnu flere kunder en unik og autentisk madoplevelse.” fortæller Zhenbin.

Medejer af Adelgade 12, Torben Steffensen, der har haft Pingvin som lejere i mere end 10 år, er meget begejstret for det nye samarbejde.

” I samarbejde med Nordicals er der igen fundet en god og spændende lejer med et godt team og et godt koncept til lokalerne i Adelgade 12. Vi ser frem til at se Catch Sushi bar udfolde sig i vores lejemål” udtaler Torben Steffensen.

Nordicals Aalborg har kun haft lejemålet i kommission i 3 måneder, før den nye og rigtige lejer blev fundet.

Nikolaj Kjelder fra Nordicals Aalborg, der har stået for udlejningen, udtaler:

“Det er yderst positivt at opleve, at der stadig er fornuftig gang i restaurationsbranchen i Aalborg, selvom denne branche ligesom mange andre brancher er påvirket af den aktuelle markedssituation.

Vi er overbeviste om, at den store interesse for lejemålet til dels skyldes den centrale beliggenhed og den tidligere kendte lejer, Pingvin, der har været en fast del af gadebilledet i mere end 10 år.

Overtager kendte lokaler: Catch Sushi Bar åbner ny restaurant

Vi kendte til Catch Sushi bar, eftersom Nordicals også stod for udlejningen af deres første restaurant i Vesterå, og vi kontaktede dem tidligt i processen, da vi mente, at deres koncept passer perfekt til Adelgade 12.”

Lejemålet i Adelgade 12 skal have ændret sine køkkenfaciliteter og bliver renoveret, inden Catch Sushi bar åbner, hvilket sandsynligvis bliver omkring 1. oktober 2023.

Hvad: Catch Sushi Bar åbner ny restaurant
Hvor: Adelgade 12
Hvornår: Omkring 1. oktober 2023

Del artikel