Populær restauratør udvider: Her åbner ny asiatisk All You Can Eat restaurant

I maj lukkede restauranten Napa Lounge desværre.
Siden da har de lækre lokaler i Vesterå 14 stået tomme. Indtil nu.
Nu kan MigogAalborg nemlig afsløre, at et nyt koncept rykker ind på den centrale placering i midtbyen, hvor vi snart kan byde velkommen til Catch Sushi Bar.
Bag den nye restaurant står ejeren af det populære Caspars, Xuan Thanh Ngo, der bliver medejer sammen med kæresten Vi Pham og ejeren af succesfulde Nori Bar i Århus, Zhen Bin.
“Hvis alt går vel, er planen allerede at åbne 1. oktober,” fortæller Xuan til MigogAalborg.
Lækkert sushi, fristende starters og legendariske saucer
Konceptet bliver (næsten) som du kender det fra populære All You Can Eat sushirestauranter i Aalborg som eksempelvis Suzumi, Panda Sushi og SushiSushi.
Så man sidder med en bestillings-seddel, hvor man så løbende bestiller og får serveret ved bordet. Dermed altså ikke buffet men bord-servering.
“Udover lækkert sushi, vil vi også have et stort fokus på koreanske, thailandske og ikke mindst vietnamesiske starters, som også bliver en del af All You Can Eat,” afslører Xuan.

Hvis du har prøvet Caspars, er du, med næsten 100 procent sikkerhed, faldet pladask for de mange lækre hjemmelavede saucer som eksempelvis sesamcreme, wasabicreme og peanutcreme.
De følger (heldigvis!) også med i søsterrestauranten, hvor du kan tilvælge dem, når du slår dig løs.
Prisen bliver 198 kr. for All You Can Eat til frokost, mens du om aftenen kan spise for 229 kr. fra søndag – torsdag og for 249 kr. fredag-lørdag.
Vis dette opslag på Instagram
Lækre cocktails – og åbent helt frem til kl. 02.00
Udover at spise dig mæt i alverdens asiatiske specialiteter, kan du også glæde dig til et fristende cocktailkort på den nye restaurant.
Catch Sushi Bar er bogstaveligt talt kun et stenkast fra den famøse Jomfru Ane Gade, og planen er, at Xuan og Co. vil have folk til at varme op til byturen på Catch Sushi Bar, hvor du bl.a. kan glæde dig til et udvalgt vinkort og en masse fristende cocktails og pitchers.


“Når corona-situationen er under kontrol, vil vi holde åbent helt frem til klokken 02.00 torsdag-lørdag,” fortæller Xuan.
Derudover vil der også være Happy Hour i udvalgte tidsrum og mulighed for at spille brætspil mm.
Hvad: Catch Sushi Bar
Hvor: Vesterå 14
Hvornår: 1. oktober ( … eller i starten af oktober)
Du kan løbende finde mere info her.
Aalborgs største restaurantfestival – Aalborg Eat Out
Tre retter for 225 kr. eller gourmet-aften for 425 kr. i to uger i oktober
13 af Aalborgs bedste restauranter er med – heriblandt Restaurant Tabu, Applaus, Nam, Struktur, Fusion m.fl –
Se dem alle og book bord her