Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Casper Drømme besøger VB: Her er dommen over berømt bøfsandwich

Af Emil Kjær Jørgensen

Et af 2022’s mest virale fænomener på de sociale medier er Casper Drømme, der tager rundt og smager en masse mad – primært i Københavnsområdet på forsædet i sin bil.

Men denne sommer har Casper taget turen til Aalborg, hvor han kommer med sin helt ærlige mening om en masse mad fra kendte steder i Nordens Paris.

“Lad os se, hvad det kan”-manden har allerede givet sin ærlige mening om chokoladebollen fra Slotsbageren, 40D fra Sam’s Barbeque, pizza-slice fra Elikas, Azzurra, sushi fra Catch, kage fra Penny Lane, smørrebrød fra Henius og mange flere.

Nu er tiden så – ENDELIG –kommet til Vestre Baadelaug og den legendariske bøfsandwich, der har vundet utallige priser for den kælne sovs og de geniale smagssammensætninger.

Her er dommen over det brune bæst

Men hvad siger internettets mest hotte madanmelder så til det brune bæst?

Casper Drømme har været meget kritisk over for flere Aalborg-klassikere som eksempelvis 40D og chokoladebollen fra Slotbageren, men han må lægge sig fladt ned, når turen kommer til en af byens stolte institutioner.

“Den her, den holder altså,” konkluderer Casper Drømme om bøfsandwichen, der koster 198 kr. inklusiv fritter.

Han roser smagen i sovsen, og så er han vild med de tykke stykker syltede agurker, og rødbederne i bunden, der er med til at bryde det tunge fra bøffen og sovsen.

Kommer med en advarsel

Selvom Casper Drømme udelukkende har gode ting at sige om det brune monster, så kommer han alligevel også med en advarsel:

“Når du har nakket den her, er du stensikker på at blive hakket af madtrolden. Direkte hjem og sove på sofaen. Men det kan også et eller andet,” siger han med et grin.

Du kan selv se anmeldelsen her:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Del artikel

Andre læser også