Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Camillas blog: Fra de unge mødre til hende der tabte 76 kilo

Af Camilla Framnes
Camilla Framnes om hendes liv i Aalborg
Camilla Framnes om hendes liv i Aalborg

Er du ikke hende der fra de Unge Mødre?

Jo den er god nok. Det er mig fra de unge mødre.

Det sjovt at tænke på, at jeg som meget ung 17 årig blev gravid, og pludselig endte i et tv program som de Unge Mødre. Ofte fik jeg efterfølgende stillet spørgsmålet; “er det ikke godt nok dig fra de unge mødre?”

Det meget mærkeligt pludselig ikke bare at være Camilla H (mit gamle efternavn Henriksen), som jeg blev kaldt ude i den “store” by Mou. Nu var jeg pludselig”hende der” som folk snakker om, har en mening om og genkender på gaden.

Jeg havde nu nok aldrig forestillet mig, at mit liv skulle blive noget, alle andre pludselig også havde en mening om. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle blive “kendt” som Camilla Framnes.

Jeg var en lille naiv ung pige, som kom ude fra en lille bondeby Mou, som levede som alle andre 17 årige. Jeg var lige kommet hjem fra et år på efterskole, fandt sammen med en barndoms kæreste og fandt pludselig ud af jeg var gravid.

Der starter min historie som “hende der fra de unge mødre”.

Husker tydeligt første gang, jeg blev genkendt, det var i Føtex hen over køledisken i Aalborg øst, hvor en kvinde spørger “hvordan har du det?”, og jeg bliver først helt forvirret og flov over, jeg ikke kan genkende damen, hvorefter hun siger “ja du kender ikke mig, men jeg har set dig i fjernsynet”.

Det skulle også være første gang det egentlig går op for mig, at programmet ikke kun kører hjemme i min stue, men at der sidder folk rundt i de danske hjem, som følger med i  i mit liv.

Derefter gik det stærkt, mange henvendte sig og flere spurgte om de måtte få billeder, flere spurgte til hvordan det gik og flere og flere begyndte at vende sig og hviske, når jeg kom gående ned af gaden.

En episode som også skulle være den første “af den slags”, som var knap så positiv. Jeg var i bybussen på vej ind på Nytorv, og en ældre dame henvender sig med følgende ord “forstår simpelthen ikke hvorfor du har ødelagt dit unge liv på den måde”, mere blev der ikke sagt, og jeg stod tilbage helt mundlam.

Det var virkelig noget, jeg skulle vænne mig til, både at folk havde en mening om lille mig, men også at folk vendte sig og kiggede, for var det fordi de genkendte, mig eller var det fordi jeg havde toiletpapir hængende ud af mine bukser, eller en stor busemand hængende. Jeg følte mig virkelig akavet nogle gange.

Men i bund og grund elsker jeg at få en sludder med folk på gaden, synes det er dejligt folk har spørgsmål og måske deler de samme interesser som mig bla. med vægttab, sund mad, motion eller børn, og jeg er altid klar på en sludder og skal gøre mit bedste for at svare.

Jeg valgte at dele mit private liv med hele Danmark, og det var både de gode lykkelige stunder, men også de stunder som er knap så gode.

Det selvfølgelig sjovest, når alt går godt og man er lykkelig, men det har heller ikke altid været lige sjovt at skulle blive konfronteret med de ting i livet som gør allermest ondt som bla, kærestesorger, skilsmisse, fiaskoer mht. uddannelse vægtproblemer, nye kæreste osv.

Camilla Framnes 1

Jeg fortryder på ingen måder, jeg har deltaget i programmet de unge mødre, for det har givet så meget til mig som person, på en eller anden måde føler jeg, at jeg har vokset med programmet, lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er selvfølgelig blevet ældre og lært af mine fejl, men programmet og det at være “hende der”, har også sat mig i nogle situationer, som jeg har måtte tackle, og har måtte tænke over, men alt i alt har gjort mig til et stærkere menneske.

En anden rigtig fed ting er også det har efterfølgende fået mig ud på en anden rejse, bogudgivelse Camilla Framnes Hvis jeg kan, kan du også, foredragsholder, noget jeg nok aldrig havde fået chancen for hvis ikke jeg havde deltaget i programmet.

I en lang årrække var jeg “hende der fra de unge mødre”, men efter rigtig mange år i programmet, kom jeg med i programmet de unge mødres drøm, som pludselig åbnede nye døre for mig.

Jeg blev pludselig hende der, som har tabt sig en masse kilo, hende som tabte sig udelukkende på kostomlægning og motion, samtidig med jeg havde små børn.

En bølge af foredrag kom til at fylde i mit liv, samtidig med at min jobkarrierere tog form. Jeg blev færdiguddannet, fik fast arbejde og i takt med jeg blev ældre tror jeg blev et mere seriøst måske fornuftigt menneske.

Så fra at være “hende der fra de unge mødre”, kan jeg mærke, at mit navn Camilla Framnes “hende der har tabt sig alle de kilo” er kommet til at fylde mere, og det må jeg sige jeg er utrolig glad for.

Det er rigtig fedt nu at blive genkendt og opfattet for noget jeg har formået at gøre selv, kæmpet blod sved og tårer for.

Jeg er så beæret over jeg kan være “hende” som måske kan være motivation/støtte, for at andre tager beslutningen om et sundere liv, for så fint som min bog hedder Hvis jeg kan, kan du også, så er jeg virkelig af den opfattelse, hvis jeg har formået at tabe “hold nu fast” 76 kilo på udelukkende kostomlægning og motion, så kan alle.

Camilla i Aalborg

Jeg af alle har tvivlet allermest på mig selv, og haft en selvtillid så lav, og siden hen fundet ud af mit skjold var at grine mig ud af alt, for at undgå at blive såret.

Heldigvis er jeg blevet klogere, gladere og et langt mere positivt menneske end jeg nogensinde har været, og jeg kan garantere mine grin kommer helt nede fra maven og er oprigtige. Mit overskud kan ikke beskrives. Jeg har taget valget om at hjælpe, hvor jeg kan f.eks. ved at vise hvad jeg gør, bla. hvad jeg spiser, motion, via. blog, instagram og facebook.

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe ALLE til at føle den lykke, overskud jeg har fået efter mit vægttab.

Jeg drømmer om at få muligheden for at kunne gå i dybden med folk og hjælpe til en sundere livstil, komme ud og holde flere foredrag og inspirere hvor jeg kan.

 

Nu er jeg landet I Aalborg, har 3 dejlige drenge, 1 bonus datter, min kæreste Kevin og arbejder i dagligt som kontorassistent i Rebild kommune, altid fart over feltet, jeg elsker det.

Nu er Aalborg blevet min hjemby, og jeg ELSKER Aalborg. Jeg har hele mit barndomsliv boet lige udenfor Aalborg, og Aalborg var den by, vi kørte til, når der skulle shoppes, og jeg har siden jeg var ganske ung vidst at jeg ville til Aalborg at bo.

Så vi har slået os ned  i et dejligt lille rækkehus, i et dejligt børnevenlig kvarter i Aalborg sø, hvor man har en blanding af at bo i en storby, men også trukket lidt tilbage fra bylivet, Centrum.

Elsker man kan bo i en lille by midt i en storby, man møder de samme mennesker nede i Rema og man kender flere og flere mennesker i takt med børnene er startet skole, man får en masse nye bekendtskaber i byen, og jeg spiller fodbold nede i den lokale fodboldklub, og træner nede i fitness centeret.

Aalborg byder på ALT, det jeg elsker allermest ved. Aalborg er det nye havneområde inde i centrum, elsker man kan gå rundt dernede, tage en madkurv med, en bold og spille lidt med børnene, det er så hammer hyggelig og det rummer bare alle aldre.

Aalborg byder på uendelige mange ting og der er så mange ting at fortælle og gøre opmærksom på, og det bringer mig til at jeg er havnet her på migogaalborg.dk, for er der noget som jeg synes er spændende, er det at blogge og endnu bedre at kan blogge om min egen by. Jeg glæder mig til at kaste mig ud et “Aalborg univers” hvor jeg rigtig kan folde mig ud, At få muligheden for at få sat nogle ord på en by man bor i, en by med masser liv og glæde, og en by der byder på så meget forskelligt.

Så ja jeg er “hende der Camilla Framnes som har tabt sig en masse kilo”, rigtig mange positive kram fra Camilla

Fik du læst Lærke Møllers første blog-indlæg? Lærke’s blog

 

Camilla Framnes

Hun blev kendt fra tv-programmet De Unge Mødre.

Camilla fra Aalborg
Camilla Framnes har over 50.000 følgere på Facebook og skal blogge for os.

Men siden har Camilla fra Mou flyttet sit fokus over på kostvejledning og det at ændre sin egen og andre menneskers indstilling til livet, hvor der bliver fokuseret på livsglæde og det positive.

Hun har udgivet bogen ”Hvis jeg kan – så kan du også”, som strøg til tops på hitlisterne.

Hun har en trofast følgerskare på Facebook med over 51.000 på sin side.

På Instagram følges hun af over 30.000

 

Del artikel

Andre læser også