Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smid de overflødige kilo: Camilla Framnes starter vægttabs-forløb i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er efterhånden en hel del år siden, at en meget ung Camilla Framnes tonede frem på skærmen i de danske stuer i tv-programmet “De Unge Mødre”.

Siden har hendes liv nærmest været offentligt.

Danskerne har blandt andet kunne følge med i Framnes’ imponerende vægttabsrejse, hvor hun har opnået at tabe sig hele 77 kilo.

Framnes har også valgt at bruge de erfaringer, hun har fået i kamp mod de overflødige kilo, til at dele ud på sin store Instagram-profil med over 93.000 følgere.

Hun har desuden de seneste år med programmet Fit-all haft populære forløb der omhandler vægttab.

Det har primært været længere nordpå, at Framnes har kørt de forløb.

Starter i Aalborg og Klarup

Men nu tager hun springet og starter Vægttabs-hold i Fit-all både i Aalborg og i Klarup.

Det fortæller Camilla Framnes til MigogAalborg.

“Det er første gang, at jeg starter med de her forløb i Aalborg og i Klarup.

Jeg har gennem de seneste år fået rigtig mange henvendelser på, om jeg ikke også vil starte Fit-all i Aalborg-området, og nu er tiden altså inde.

Jeg glæder mig helt vildt, og kan allerede mærke en stor interesse for det,” forklarer Camilla Framnes, der også er vært på shows som Reality Awards og AALBORG AWARDS.

Fysisk eller Online

Hvis man føler, at man har brug for motivation og sparring til en vægttabsrejse, så starter forløbet med Camilla Framnes allerede fra næste uge d. 3. januar.

Det foregår på en fysisk lokation i Aalborg og Klarup hver onsdag, mens man også kan være med på Live Video Link hver tirsdag.

På den måde bør der ikke være de store bremseklodser for at kickstarte det nye år.

“Hvis man er interesseret, så kan man komme med til et gratis og uforpligtende infomøde i Aalborg og Klarup onsdag den 3. januar, hvor jeg fortæller mere om vores enkle koncept og ikke mindst vores motiverende fællesskab,” fortæller Camilla Framnes entusiatisk.

Utallige forkerte slankekure

Det er måske en skrøne, at et nyt år bør varsle en ny begyndelse og måske kampen mod kiloene.

Men Camilla Framnes ved, hvad hun snakker om.

For hun har selv været i præcis samme situation som mange andre danskere.

“Jeg har været på utallige slankekure og tabt mig, men efterfølgende taget det hele på igen og mere til.”

Jeg fandt ud af, hvor meget sundhed kom til at betyde i min hverdag og min livskvalitet.

Jeg kan nu endelig være den glade og aktive mor for mine børn, som jeg tidligere kun turde drømme om,” forklarer hun.

Sidder mellem ørerne

Om selve forløbet, forklarer hun;

“Jeg er uddannet kostvejleder hos Fitness Institute og har i over fem år hjulpet tusindvis af mænd og kvinder med at tabe deres overflødige kilo.

Det er dit liv, din sundhed og derfor handler det om, at vi sammen skal finde den vej, der fungerer for deltagerne.

Der er intet, der er forbudt, og spørgsmålet er nok mere – ” hvad skal der til, for, at jeg kan få det?”.

I Fit-all siger man, at 95% af overvægten sidder mellem ørerne, og jeg kan med mine egne erfaringer 100% nikke genkendende til dette.

Jeg vil derfor hjælpe og guide deltagerne ud på en vægttabsrejse med blandt andet sunde og gode spisevaner,” siger Camilla Framnes.

Hvis du har lyst til at vide mere om Camilla Framnes’ nye vægttabs forløb i Aalborg, Klarup eller LIVE på videoholdet, så kan du læse mere på nedenstående links.

Del artikel