Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært: Cafeministeriet kører All You Can Eat smørrebrød igen

Af Michael Qureshi

Hvis der er noget, vi elsker her i Aalborg, så er det god mad og All you can Eat konceptet.

Det rammer Caféministeriet i den grad plet med på lanceringen af fire søndage i træk med All you can Eat smørrebrød.

Der er alle de klassiske smørrebrødsstykker. De er endda i mini-format, så man kan få smagt på alle varianter.

Caféministeriet kører med konceptet de næste fire søndage i træk. Det går i al sin enkelthed ud på, at man for 185 kr. får to timers fri smørrebrød inklusiv dessert.

Tre seatings hver søndag

Selv om der allerede er rift om pladserne, så bør der stadig være mulighed for at komme forbi en af dagene.

Caféministeriet kører det nemlig af tre omgange alle fire søndage.

“Sidste år blev vi overvældet over den store interesse for arrangementerne og fik ret hurtigt udsolgt de pågældende dage.

Siden sidst har vi desuden løbende fået mange forespørgsler på, hvornår vi kører arrangementerne igen.

Derfor har vi nu dedikeret 4 hele søndage, hvor vi går all-in på det, så at sige. Der vil derfor være 3 seats af 2 timer hver af de pågældende søndage.

I det tidsrum er der så fri adgang til en frisksmurt smørrebrøds-buffet, som vores kokke løbende fylder op. ” fortæller indehaver af Caféministeriet Martin Klyvø til MigogAalborg.

2018 var et fantastisk år

Caféministeriet havde sidste år stor succes med både deres tapas ad libitum og All you can Eat smørrebrød.

“2018 var et fantastisk år for os, hvor både en lang række tiltag, arrangementer og ikke mindst en utrolig dejlig sommer var medvirkende til at vi havde rekord-travlt!

Konceptet er egentlig et spin-off på vores tapas-aftener, som vi også de sidste 4-5 år har haft succes med.

Jeg tror, det appellerer meget godt til vores gæster, at man kan prøve så meget forskelligt, fordi retterne er i mini-format.

I stedet for kun at smage på de klassiske 2-3 stykker alm størrelse smørrebrød, kan man nu smage på 10-12 forskellige typer, og så slutte af med en lille dessert anretning – selvfølgelig i miniformat,” forklarer Martin Klyvø.

Tapas og vinbuffet vender retur

Han lover desuden, at tapas- og vinbuffet vender retur i 2019.

“I øjeblikket arbejder vi med at færdiggøre dette års arrangements-kalender, men vi kan godt røbe, at vores tapas/vinbar aftener vender retur i starten af foråret.

Derudover arbejder vi på et par nye ideer, som vi først kan løfte sløret for senere på foråret!

Hvad: All you can Eat mini smørrebrød
Hvor: Caféministeriet
Hvornår: Søndag d. 13. januar – søndag 20. januar – søndag 27. januar – søndag 3. februar
Tider tilgængelige;
11.00 -13.00
13.30-15.30
17.30-19.30

Detaljer for billet-info herunder

Del artikel

Andre læser også