Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12 serveringer for 229 kr.: Cafeministeriet præsenterer helt nyt koncept

Af Stine Kjølby Christensen

Selvom der stadig kan synes lidt gråt og koldt udenfor, så er det altså ikke nogen hemmelighed, at foråret er på vej.

Det fejrer man på Caféministeriet ved at præsentere et helt nyt koncept, der skal afvikles på fem helt særlige aftener i marts måned.

Det nye koncept går kort og godt ud på, at du for 229 kr. kan se frem til hele 12 forskellige serveringer i Caféministeriets hyggelige café i Mølleå.

De 12 serveringer har fokus på det grønne, deles ud over fire runder, der alle byder på hver sine retter. Med i prisen er også en “grøn” cocktail eller mocktail.

Fire runder, 12 serveringer

De 12 serveringer er som følger:

1 runde:
  • Hjemmelavet chilihumus med naanbrød og sort sesam.
  • Friskostcreme rørt med krydderurter, serveret med rugbrødsknas, radiser og grønne asparges.
  • Fladbrød med tomat, oliven og feta.
2 runde:
  • Crawfish hotdog med “cajun” krebsehaler, mayo og urter.
  • “Konitiwa laks”: Wasabi-gravad laks med hjemmelavet kimchi og ristet sesam.
  • Aguachile med marinerede tigerrejer, agurk, grøn chili, lime rødløg og radiser.

12 serveringer for 229 kr.: Cafeministeriet præsenterer helt nyt koncept

3 runde:
  • Bagt filet af sej, med mandler og citron. Hertil muslingesky og stegt blomkål toppet med mizuna salat og kørvel.
  • Risotto med ristede østershatte, parmesan og persilleolie.
  • Quiche med spinat og frisk mozzarella og syltede padron pebre.
4 runde:
  • Citronfromage med fløde og chokolade-crisp.
  • Eclairs med lys chokolademousse og friske bær.
  • Hyben/rabarber trifli med mandler, makroner, vanillecreme og hvid chokolade.

Et bord kan bookes enten til 17.30-19.30 eller 20-22 på følgende torsdage:

3. marts, 10. marts, 17. marts, 24. marts eller 31. marts.

Caféministeriet har desuden tilføjet to ekstra datoer, for at imødekomme efterspørgslen: 7. og 14. april. 

Du booker bord lige her.