Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kåret til Danmarks bedste: Spiret præsenterer 10 nye retter på brunchkortet

Kåringerne taler deres tydelige sprog: Café Spiret laver en god brunch.

Ja, faktisk så god, at de i fire ud af de seneste fem år er løbet med prisen som Byens Bedste Brunch til Aalborg Awards.

Læg så lige dertil, at de i 2024 tilmed vandt titlen som Danmarks Bedste Brunch til Danmarks Bedste Awards.

Men Café Spiret hviler bestemt ikke på laurbærrene.

For det helt særlige ved deres brunchmenu er, at de altid er klar på at pifte den op med nye smagsoplevelser.

Det er også tilfældet nu, hvor de er klar med den helt store sæsonopgradering af brunchkortet.

Kåret til Danmarks bedste: Spiret præsenterer 10 nye retter på brunchkortet

Brunchkortet er blevet opgraderet med hele 10 nye retter, så det nu tæller 22 forskellige – det største udvalg nogensinde.

Nye retter på brunchkortet

BAO – med krydret kylling, fersken/basilikums-chutney, rød spidskål, gomamayo og radise-spirer 

Aspargestærte – med parmesan

Mangoskyr – med granola og hindbær

Efterglød fra Arla Unika – med marmelade

Avocado – med ristede majscrunch og olivenolie

Broccolini – med ærtepuré

Tomat & Hytteost – med balsamico-glace, syltede rødløg, ristede græskarkerner og persille

Melon-trifli – med cantaloup-melon, makroner, mangopuré og flødeskum

Passionkage – med chokoladesauce og hindbær

Hjertevaffel – med hindbærcreme, hindbær og frysetørret hindbær

“Den tager vi aldrig af menukortet igen”

Den nye menu er – som altid – skabt med udgangspunkt i sæsonens råvarer, og det som trender lige nu.

“Hytteost-trenden er vi naturligvis også nødt til at hoppe med på. Derudover vil jeg sige, at vi generelt har gjort os særligt umage med de grønne retter.

Kåret til Danmarks bedste: Spiret præsenterer 10 nye retter på brunchkortet
Mangoskyr

Vi har flere og flere gæster, der efterspørger endnu flere sunde og grønne retter, og vi synes selv, vi har lavet nogle retter, der både smager virkelig godt og er fyldt med vitaminer og alle de gode ting,” fortæller Mads Brix, ejer af Café Spiret.

Men der skal jo være balance i tingene.

“Folk tager jo også på café for at hygge sig, så vi har også fået et endnu større udvalg af søde sager. Vi kom jo eksempelvis til at fjerne hjertevaflen sidste gang, og det gør vi nok aldrig igen,” siger Mads med et grin.

Kåret til Danmarks bedste: Spiret præsenterer 10 nye retter på brunchkortet
Den omtalte vaffel

“Så nu er den nok kommet for at blive. Denne gang har vi lavet en helt klassisk udgave med hindbærcreme.”

Det skal du vælge

Vi har naturligvis været forbi caféen for at tage temperaturen på det nye brunchkort, og selvom der er kommet mange sunde sager på menukortet, så må vi rose køkkenet for at gøre sig umage med at smagen sidder lige i skabet.

Broccolini med ærtepuré lyder jo eksempelvis (alt for) sundt, men der er virkelig et lækkert bid i broccolinien – og ærtepuréen har fået masser af kærlighed.

Vi må også sende store roser efter den hjemvendte hjertevaffel, som denne gang har fået tripple hindbær-kærlighed i form af både hindbærcreme, friske hindbær og frysetørret hindbær.

Kåret til Danmarks bedste: Spiret præsenterer 10 nye retter på brunchkortet

Kortet indeholdet naturligvis også stadig klassikere som scrambled eggs, croque monsieur, øllebrød og så de helt geniale kyllingesticks med trøffelmayo (PRØV DEM!).

Uanset om du er til nyt, gammelt, friteret eller friskt, så er det at finde på Spirets nye brunchkort.

Der er som altid mulighed for at vælge 3 retter for 150 kr, 5 retter for 195 kr. eller 6 retter for 215 kr. – alle med fri saft.

Du kan også vælge Komplet Brunch med 5 retter, valgfri kaffe, juice og shot til 295 kr.

Mere info lige her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.