Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

Af Stine Kjølby Christensen

22 grader, en let brise og masser af sol. Det lyder som en dejlig sommerdag i Danmark.

Men selvom kalenderen siger oktober, så er det alligevel sådan et vejr, vi kan se frem til de kommende dage i Aalborg.

I skrivende stund lover DMI over 20 grader lørdag og lige under 20 grader søndag.

Men uanset hvilken årstid kalenderen mener vi er i, så indbyder solens varme altså altid til en velfortjent is.

Derfor åbner SALT Café i Vestre Fjordpark også op igen henover weekenden, og inviterer i den forbindelse til vaskeægte is-fest.

“I anledningen af det gode vejr, holder vi åbent fra klokken 12 både lørdag og søndag – og tilbyder dobbelt op på både ispinde og kugler,” forklarer Katerina Komselis, forpagter af SALT Café, til MigogAalborg.

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

Det betyder, at man kan tage to ispinde og kun betale for den dyreste, mens man ved køb af eksempelvis to kugler, får hele fire.

Har du eksempelvis smagt Aalborgs største vaffel? Sæsonens helt store nyhed var nemlig den gigantiske vaffelis Bademesteren, som består af 10 kugler is, hjemmelavet guf, to flødeboller og – som et beskedent prik over i’et – en soft ice med drys.

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

Naturperle midt i byen

SALT Café var ellers overvejende lukket ned efter en fantastisk sommersæson i parken; men når solen stiger til tops, så åbner dørene til SALT – også i efterårsmånederne.

“Vestre Fjordpark er også et fantastisk sted at komme, selvom sommeren er slut.

Området er en vaskeægte naturperle lige midt i byen, og i den nye park er der jo heller ingen åbningstider. Man kan gå rundt hernede året rundt, se på sæler i fjorden, høre færgen lægge til ved kajen eller tage en kold dukkert.” siger Katerina.

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

En helt vild sæson

Det danske sommervejr var lige til rekordbøgerne, og det var også tilfældet bag isdisken i Café SALT.

Der er blandt andet blevet produceret intet mindre end 3.720 liter guf.

“Vi har haft en helt fantastisk sæson! Vi er mega glade, selv om det selvfølgelig har været lidt kaotisk til tider.

Mine ansatte har virkelig knoklet i sommervarmen, og de har gjort det helt fantastisk. Vi håber at få lov til at udvide faciliteterne næste år, så vi kan imødekomme den store efterspørgsel,” siger Katerina.

Over 20 grader i weekenden: Café Salt kører dobbelt op på is begge dage

I anledning af efterårsferien er det også værd at holde øje med vejrudsigten – og SALT’s åbningstider.

“Afhængigt af vejret holder vi også åbent i efterårsferien. Jeg skriver løbende på Facebook, når vi åbner op.” slutter Katerina.

Du kan følge med lige her.

Del artikel

Andre læser også