Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen

Cafe-Peace-juleburger-jul-5-1024x614

Lige siden åbningen i 2014, har julen haft en helt særlig betydning på Café Peace på Boulevarden.

Mens nogen går med plastikjuletræer og lidt kunstig sne i ruderne, så kører Anne König den helt klassiske, røde jul med røde servietter, karruselheste og julekugler på størrelse med en fodbold.

Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen

Selvom forberedelser strækker sig over flere uger, så er det – i sidste ende – det hele værd, fortæller Anne til MigogAalborg.

“De røde kugler i loftet og flere af vores træer købte jeg allerede i åbningsåret, og siden har vi bygget på med nye detaljer – altid i den klassiske stil, som jeg selv elsker,” fortæller Anne til MigogAalborg.

Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen

Gæsterne efterspørger julen

Ganske vist er vi kun i midten af november, men Café Peace er allerede pyntet til den helt store guldmedalje.

Det er endnu engang dekoratøren Sanne Quist, der har styret slagets gang, og selvom mange mener, at det er for tidligt, så mener Anne ikke, at det kan være anderledes.

“For det første, så efterspørger vores gæster det tidligere og tidligere.

Derudover så tager det jo så lang tid at forberede julen, så vi er nødt til at starte tidligt ud, så vi er nogenlunde klar, når vores gæster er det.

Alle tankerne omkring julen begynder jo allerede i august, og så skal det så også helst nå at blive til noget i virkeligheden,” siger hun.

En juletradition

At en tur på Peace for mange er blevet en tradition i juletiden, er noget af en drøm for Anne.

Det var nemlig præcis, hvad hun håbede, da hun startede med at lukke julen ind for efterhånden mange år siden.

Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen

Inspirationen henter hun fra verdens storbyer, hvor det hele godt må være lidt voluminøst – uden at det i Nordjylland må blive alt for meget.

“Det gælder også om at styre sig lidt. Vi kommer altid til at købe lidt nyt, men så må vi ofre noget andet,” siger hun med et grin.

Sidste år sneg der sig en lille smule hvidt ind i det julerøde landskab – men det er altså røget ud igen i år.

“Det handler jo om at være tro mod sin stil, og min dekoratør Sanne, som har pyntet op de fleste år, syntes ikke, at det skulle være der i år,” forklarer hun.

Folk har brug for julefred

Det er ikke kun udsmykningen, der emmer af jul.

Caféens menukort er også blevet fyldt med julegodter: Lige fra juleburgere og juleplatter til æbleskiver og risalamande.

I år serveres desuden tre slags glögg – rød, hvid og alkoholfri – mens juleburgerne fås med enten and eller flæskesteg.

Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen
Henter inspiration fra storbyen: Café går all-in på julepyntningen

Men det er mere end maden, der trækker gæsterne ind, fornemmer Anne:

“I disse tider, så handler julen om meget mere end mad, men også om at finde julestemning og julefred – apropos Peace.

I en tid, hvor mange har brug for at finde ro og være tæt på dem, de holder af, synes jeg det er vigtigt med et sted, hvor man kan læne sig tilbage, nyde øjeblikket – og selvfølgelig slippe for opvasken.

Det er lige præcis det, vi ønsker at give vores gæster her på Peace,” slutter hun.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.