Café lukker midlertidigt: Der er konstateret mus i bygningen

Mus og mad er to ting, der bare ikke passer sammen.
Derfor har Caféen i Nørregade valgt at holde midlertidigt lukket, da man i biblioteksbygningen, som caféen holder til i, har konstateret mus.
Det skriver caféen selv.
Det er altså umiddelbart ikke i selve caféen, der er mus, der har gemt sig.
Men de ønsker ikke at tage nogen chancer.
“Vi er desværre nødt til at holde lukket, indtil vi kender omfanget, og der er kommet styr på det,” skriver de i caféen.

Hvornår, caféen igen er oppe at køre, er endnu ikke til at sige.
Det kommer helt an på, hvornår der er styr på bygningens gnaversituation.