Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

Af Emil Kjær Jørgensen

Sommeren er lige om hjørnet, og selvom Aalborg også er en skøn by i solskin, er der mange af os, der udnytter den korte afstand til vand, strand og sol i en af de mange fantastiske kystbyer i området.

En af de mest populære byer er Øster Hurup, hvor du blandt andet finder en af Danmarks mest børnevenlige strande, og ikke mindst en livlig hovedgade.

Her hersker en helt særlig stemning i det danske sommervejr.

Og lige i hjertet af byen er der kommet en helt ny café, som blandt andet lokker med lækre burgere til yderst skarpe priser.

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

God mad til en skarp pris

Caféen har fået navnet Café Liva, opkaldt efter ejer Casper Nielsens lille datter.

”Lokalerne trængte til en kærlig hånd, så vi har bygget det hele op fra bunden med en gennemgående renovering og nye møbler overalt,” forklarer Casper.

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

Café Liva åbnede i påsken, hvor der var fantastisk vejr.

”Vi kunne ikke drømme om en bedre start med godt vejr og glade gæster. Der var fuldt hus hver aften, og vi har kun fået ros og positive tilbagemeldinger fra folk.

Der er endda kommet folk helt fra Hobro og Randers kun for at spise her, så det er vi selvfølgelig meget stolte over.”

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

Masser af burgere på menuen

Café Liva har et særligt fokus på lækre burgere, som Casper selv har designet fra bunden.

Her kan man blandt andet vælge mellem Bacon Cheese Burger, Fried Chicken Burger, Bøfsandwich, Gorgonzola Burger og ikke mindst Café Livas specielle burger, som er en af de mest populære på menukortet.

Den indeholder både ost, bacon og sprøde løgringe.

Burgerne kan derudover købes til yderst skarpe priser, og til frokost kan man blandt andet købe en Bacon Cheese burger til 65 kr. inkl. kartoffelskiver og Café Livas hjemmelavede mayo.

Menukortet byder derudover på klassiske caféretter som nachos, pastaretter, steaks og stjerneskud.

Café Liva har plads til 36 siddende gæster, mens den lækre terrasse har plads til 26. Lige overfor caféen er der en legeplads, så børnene kan boltre sig under opsyn.

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

En café for alle

Café Liva vil gerne henvende sig til alle type gæster– om man så er en familie, studerende eller feriegæst.

”Vi laver god mad til billige priser, og vi vil gerne skabe en hyggelig og afslappet stemning, hvor det er rart at være gæst.

Derfor har vi også lavet et åbent køkken, for jeg gider ikke gemme mig bag en lukket dør. Her skal man kunne få en snak om alt lige fra maden til det danske sommervejr.”

Café Liva tilbyder desuden maden som take away, så man eksempelvis kan nyde det på stranden eller ved havnen, som findes kun få hundrede meter fra caféen.

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

Store ambitioner for fremtiden

Casper Nielsen er en rutineret herre i branchen med over 20 års erfaring.

Han har blandt andet stået bag de populære YOGO-butikker i Blokhus, Aalborg og Hjørring. Men nu er han vendt hjem til det, han brænder for.

”Jeg savnede at have mit helt eget sted, hvor jeg kunne sætte mig præg på tingene og lave det mad, som jeg brænder for.”

Og selvom Café Liva lige er åbnet, har Casper store ambitioner for fremtiden.

”Her fra midten af maj begynder vi blandt andet at tilbyde lækre hjemmelavede cocktails og drinks om aftenen, så man kan nyde aftensolen på vores terrasse.”

Roadtrip fra Aalborg: Ny café i Øster Hurup frister med billige burgere

Vind burgere til dig og dine venner

 Café Liva vil gerne forkæle én heldig læser med 5 valgfrie burgermenuer med pommes frites og sodavand til dig og fire heldigt udvalgte venner.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at kommentere Facebook-opslaget (lagt på MigogAalborg Facebook lørdag d. 11. maj kl. 18.20) og skrive navnet på de fire venner, som du vil tage med på roadtrip til Øster Hurup og nyde lækkert mad og (forhåbentlig) godt dansk sommervejr.

Du skal også like opslaget.

Du finder Café Liva på Kystvejen 40f i Øster Hurup.

Del artikel

Andre læser også