Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil forlænge sæsonen: Café klar med en ikke-fastelavnsbolle

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Aalborgs bagerier har kronede dage, når kalenderen nærmer sig fastelavn.

Faktisk mange uger – og nogle måneder – før endda.

Omsætningen når for mange caféer og bagerier sit absolutte max i denne periode, og det kan derfor naturligt nok føles som en ørkenvandring, når den er slut.

Skal ligne en kanin… numse

Det har man hos KaffeFair Strandvejen valgt at gøre noget ved.

“Vi synes jo ikke, at sæsonen var lang nok,” siger køkkenchef Cæcilie Dolleriis – med et meget stort glimt i øjet.

“Ej, der er jo mange, der nyder sæsonen og de gode kager, den har med sig – og det samme gør vi.

Derfor har vi valgt at forlænge sæsonen med en påskevariant,” siger hun til MigogAalborg.

Sådan blev Sunny Bunny altså til.

En blød briochebolle med vaniljecreme, passioncurd, hvid chokolade-ganache, morgenfruepynt og en “makron-hale”.

“Det skal ligne en kanin-numse,” siger hun.

Den perfekte forårskage

Men smager den også af kanin-numse?

Uden at vi her på redaktionen ved præcist, hvordan sådan en smager, er vores umiddelbare svar: Nej.

Faktisk smager den fuldstændig lige så fantastisk som alle de fastelavnsboller, KaffeFair nogensinde har præsenteret os for.

Passionscurden er perfekt syrlig, mens den hvide chokolade-ganache sammen med vaniljecremen gør oplevelsen sød og lækker – som vi kender det fra fastelavnssæsonen.

Den gule farve indeni og pynten af farverige morgenfruer giver de forårsvibes, vi længes efter lige nu.

Og med referencen til den lille kanin, der står på hovedet i et gulerodsbed, køber vi fuldstændig, at den her “bolle” fortjener sin helt egen sæson.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.