Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café er lukket ned: Nu har DailyNam overtaget lokalerne med spændende planer

Af Michael Qureshi
Flere spisesteder har ligget her på Eternitten - nu overtager DailyNam
Flere spisesteder har ligget her på Eternitten - nu overtager DailyNam

I november åbnede café og gastropub Gastrohouse på Eternitten.

I lokaler der tidligere har huset steder som Deli Marché og Victors Madhus.

Corona-krisen ramte imidlertid Gastrohouse hårdt, og 30. april meldte de, at der ikke længere var grobund for at drive spisestedet videre.

Men snart er der igen liv i de fede lokaler i den spirende bydel tæt på Aalborgs midtby.

MigogAalborg kan nu fortælle, at DailyNam har overtaget stedet og har spændende planer for fremtiden.

Måltidskasser er en bragende succes

DailyNam er en del af Restaurant Nam, og startede ud med lækre asiatisk inspirerede måltidskasser, da Corona-krisen var størst og restauranterne var tvunget til at holde lukket.

Måltidskasserne blev en bragende succes fra start, og de lever i allerhøjeste grad videre, selv efter restauranterne er genåbnet.

Bag DailyNam står Kim Jeppesen og Anne Menendez, der tilmed også har Nam, SMAEK og Restaurant Menendez.

De glæder sig sammen med en tredje partner Bo Rasmussen nu til at brede DailyNam-konceptet endnu mere ud.

“Vi synes, der er et stort potentiale i lokalerne og på Eternitten, hvor der efterhånden bor mange mennesker og har en perfekt beliggenhed ifht afhentning af take away.

Samtidig er der mange virksomheder i området, så vi tror på, at DailyNam får en god placering der,” forklarer Anne Menendez til MigogAalborg.

Café er lukket ned: Nu har DailyNam overtaget lokalerne med spændende planer

Måltidskasser, butik og frokostordninger

Det er planen at slå dørene op i august, hvor der kommer til at ske en hel del.

Først og fremmest kan man naturligvis afhente måltidskasser, der vil være frokostordning for virksomheder og man kommer også til at kunne spise frokost i lokalerne.

“Vi har flere ting på tegnebrættet, men det er helt sikkert at vi laver en butik hvor man kommer til at kunne hente take away, færdigretter og convinence produkter.

Det bliver med nogle af de ting, vi bruger i måltidskasserne. Marinader, økologiske produkter og mange flere lækre ting man måske ikke lige finder i det nærmeste supermarked,” forklarer Anne Menendez.

Har fået god respons

Hun fortsætter;

“Det bliver et sted, hvor der bliver fokus på måltidskasserne og hele convience food markedet.

Vi har fået rigtig god respons på DailyNam-konceptet, som jo faktisk leverer ud til alle steder i hele landet, så nu synes vi, at konceptet fortjener sine egne lokaler og univers,” forklarer Anne Menendez.

Du kan læse mere om DailyNam måltidskasserne her

 

Del artikel

Andre læser også