Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

35 år i Aalborg: Caboon afslører opskriften på sin succes

DSC08034-1024x683
Ejeren Klaus Koch Rasmussen og hans ansatte Tobias Grønning

Mange aalborgensere er sikkert gået forbi Caboon på Algade 61 uden helt at vide, hvad der gemmer sig bag døren.

Butikken er nemlig ikke som de fleste andre.

Udover de farverige, tyrkiske lamper, som kan ses fra gaden, er hylderne fyldt med bonger, rygerudstyr, dyrkningsudstyr og ja… hash.

35 år i Aalborg: Caboon afslører opskriften på sin succes

Inden i får aftenkaffen galt i halsen, vil vi dog lige præcisere, at det altså er den helt lovlige variant, der er tale om.

Det hash, der bliver solgt i butikken har nemlig en THC procent på under 0,2, hvilket betyder, at man ikke kan blive påvirket af det.

I forbindelse med, at Caboon kan fejre 35-års fødselsdag, tog vi et smut forbi for at blive lidt klogere på en verden, som de færreste af os – herinde fra kontoret i hvert fald – egentlig ved ret meget om.

Caboon er en af Aalborgs ældste butikker, Danmarks ældste headshop og samtidig en af de eneste headshops i Nordjylland.

Helt inden for lovens rammer

Noget af det første, man lægger mærke til når man kommer ind, er udvalget af hash, skunk og bonger i alle former og farver.

Men det er ikke den type, de fleste måske tænker på, når de hører disse ord.

Klaus Koch Rasmussen, der ejer butikken, forklarer, at produkterne er lovlige, fordi de indeholder under 0,2 procent THC.

“Man bliver ikke påvirket af det.

Mange af dem, der handler her, gør det faktisk netop, fordi de ikke ønsker at være skæve. De kan godt lide ritualet med at rulle en joint og ryge den, men uden den euforiserende effekt,” fortæller han.

Det oplever han især hos de kunder, der tidligere har røget almindelig hash eller skunk, men nu gerne vil trappe ned eller være fri for afhængigheden.

Men derudover er der også en masse andre slags kunder, som kommer med forskellige årsager til at ville købe det.

Det er noget Tobias Grønning, som er ansat i butikken, selv genkender.

“Jeg har personligt brugt det i forbindelse med nogle søvnproblemer, fordi det for mig giver noget ro i hovedet,” fortæller han.

Fra dyrkningsudstyr til sodavand

En stor del af butikken er dedikeret til dyrkningsudstyr.

35 år i Aalborg: Caboon afslører opskriften på sin succes

Her finder man lamper, jord, gødning, potter, temperaturmålere, udsugning og alt det andet, man skal bruge, hvis man vil dyrke planter indendørs eller udendørs.

Og hvad kan man så dyrke?

“Danske jordbær” siger Klaus med et grin.

Det er også noget, de tidligere har dyrket i butikken for at demonstrere, hvordan udstyret virker.

Men det er langt fra det eneste, kunderne går efter.

Butikkens lille udvalg af Hancock sodavand er nemlig også ret populært.

“Dem sælger vi faktisk mange af. Den røde og grønne går især godt,” fortæller Klaus.

Og vi nåede da også lige at tænke, at inflationen havde stukket helt af, da vi fik øje på en Pepsi til 250 kroner.

Men der var en god forklaring.

Dåsen er nemlig hul indeni og fungerer som et diskret gemmested.

“Hvad man vil gemme i dem er jo op til den enkelte, men de kan jo bruges til alt fra nøgler, når man er på stranden til dyre arvesmykker, som man gerne vil passe ekstra på,” siger Klaus.

35 år i Aalborg: Caboon afslører opskriften på sin succes

En butik med plads til alle

Ifølge Tobias er det næsten lige så spændende at møde kunderne, som det er at sælge varerne.

“Vi har en bred vifte af forskellige typer kunder, så der er mange gode og sjove samtaler hernede – og ja, der kommer også indimellem nogle lidt skæve typer forbi,” siger han.

“Det giver da nogle sjove oplevelser en gang imellem. Men alle er super søde og hyggelige.”

Og ifølge Klaus er det netop kunderne, der gør, at butikken stadig er velfungerende efter 35 år.

“Vi har været her i 35 år, fordi folk bliver ved med at komme igen, og fordi vi altid har taget os tid til dem og fordi her er plads til alle.”

Og selvom man godt kan blive ramt af lidt fordomme, når man træder ind i butikken, er alt der sælges altså helt lovligt.

“Vi kan godt fortælle om, hvad der virker for os, men vi opfordrer ikke kunderne til noget som helst,” fortæller han.

Fejrer 35 år med fadøl og smørrebrød

Den 31. juli markerer Caboon sit 35-års jubilæum med en fødselsdagsfest fra klokken 12.

På dagen er der 35% rabat på alt headshop-udstyr i butikken, gratis smørrebrød fra Kochens Køkken og gratis fadøl til de besøgende.

Og hvis du aldrig har været forbi før, er jubilæet måske en meget god anledning.

For uanset om du er nysgerrig på, hvordan Danmarks ældste headshop ser ud, er på jagt efter en tyrkisk lampe, vil købe udstyr til… jordbærdyrkning eller bare har lyst til en grøn Hancock, så er Caboon uden tvivl en af Aalborgs mest anderledes butikker.

35 år i Aalborg: Caboon afslører opskriften på sin succes

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.