Startede webshop i en lejlighed i Aalborg: Nu åbner succesfuldt par en butik
Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Mange bruger tiden på Instagram som afstresning og tidsfordriv i en stresset hverdag.
Men for nordjyske Astrid Ingemann Christensen blev det sociale medie startskuddet for virksomheden BYIC, hvor hun i 2014 startede med at sælge armbånd.
Siden da tog det fart, og hun begyndte at importere tøj og accessories, som var inspireret af diverse trends, der florerede i bybilledet og på de sociale medier.
Det krævede selvfølgelig en webshop. Hun kontaktede sin efterskoleven Martin Windelborg.
De blev – næsten i samme åndedrag – kærester og forretningspartnere, og i dag omsætter de for millioner på webshoppen byic.dk.
Nu har parret besluttet sig for, at webshoppen skal udvides med en fysisk butik. Den åbner på lørdag d. 6. oktober fra kl. 10-17, hvor de holder kæmpe åbningsfest i de nye lokaler på Hobrovej 461.
“Vi ser nogle klare fordele i at åbne en fysisk butik. Først og fremmest er det super fedt at møde kunderne, og give dem en god service.
Butikken bliver noget andet end blot tøjstativer. Vi forsøger at lave en hyggelig stemning med sofaarealer, frisk kaffe på kanden og tid til en snak,” forklarer Martin til MigogAalborg og forsætter:
“Vi startede i sin tid i en stor lejlighed i Bispensgade, men lige pludselig var der tøj i både køkken, stue og badeværelse.
Derefter flyttede vi i endnu større lokaler i Danmarksgade, men da muligheden bød sig for at flytte ud på Hobrovej, synes vi det var oplagt at supplere lager og kontor med en fysisk butik.”
Den personlige service er nøglen
Selvom BYIC hidtil kun har eksisteret online, er det alligevel den gode personlige service, som ifølge Martin, har gjort BYIC til en succes:
“Vi har altid inddraget vores kunder i alt, hvad vi gør. Vi har brugt en meget personlig tilgang, hvor Astrid er meget i fokus.
Hun bruges i både produktbilleder, nyhedsbreve og i vores online chat.
Folk kan finde på at skrive ‘Hej Astrid. Jeg skal til barnedåb i weekenden. Har du en idé til hvad jeg skal have på?’.
Den personlige oplevelse håber vi, at vi kan bygge videre på i de fysiske lokaler, hvor vi kan møde kunderne endnu mere.”
Det er 6. oktober fra kl. 10-17, at BYIC holder kæmpe åbningsfest i de nye lokaler. Astrid og Martin lover vilde åbningstilbud på dagen.
Du kan blandt andet se frem til 15 % på alle nyheder og 50 % på nye varer på dagen. Derudover vil der være 2. sorteringsvarer fra 25 kr. og en masse lagersalgspriser.
Alle andre ture udsolgt: Du kan stadig køre med juletog lige før juleaften
Skrevet af: Redaktionen
Foto: John Lykholt
I anledningen af julen inviterer er Limfjordsbanen ude og køre her i december.
Her fragter man tradtionen tro aalborgenserne på en nostalgisk juletur tilbage i tiden.
Turene med juletoget er totalt udsolgt d. 15. december, men to dage før juleaften søndag d. 22. december er der stadig ledige pladser.
Ophold i Skørping
Turen med veterantoget tager ca. 40 minutter hver vej med et ophold i Skørping på ca. 1 time. Hele turen tager ca. 2½ time. Under opholdet i Skørping er der mulighed for at købe drikkevarer mv. hos Kinorevuen lige overfor stationen.
Turen foregår med gamle teaktræsvogne bygget til danske privatbaner mellem 1901 og 1933 med et damplokomotiv fra 1916 i front.
Toget kører fra Aalborg 13.19 fra Aalborg til Skørping og fra Skørping til Aalborg kl 15.05.
Billetterne koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn mellem 4-11 år. 0-3 år kommer gratis med.
Hvad: Tur med juledamptoget Hvor: Fra Aalborg st. til Skørping
Hvornår: Søndag d. 22. december.
Smag på flere end 25 forskellige: Kom til Portvinsfestival efter fyraften i Salling
Skrevet af: Michael Qureshi
Hvis man er vild med høj kvalitet, så er Salling Super altid leveringsdygtige.
De er også gode til at skabe små events, hvor man kan få lov til at smage på en masse forskellige ting.
Der har været events med vin, champagne, gin, rom, chokolade, lakrids og meget mere.
Nu er turen så kommet til den ædle drik, portvin.
Bliv klogere på den gode portvin
På onsdag den 11. december er det tid til den store portvinsfestival. Det foregår i Salling Super fra 15-18.
Så man kan sagtens nå forbi efter fyraften for at smage på de ædle dråber.
Foruden prøvesmagninger og ekspertviden, er portvinsfestivalen også en god mulighed for at finde den perfekte portvin til julefrokosten, herreaftenen eller julegaven.
Du kan blive klogere på portvine, og du kan få lov til at smage på flere end 25 forskellige slags.
Det skriver Salling i en pressemeddelelse.
Spar 20% på alle portvine
“Kom til portvinsfestival i Salling Super og smag på mange portvine fra en række af vores allerbedste leverandører.
Mød Prime’s Tawny Port, Don PX Reserva, Quinta do Estanho, Dona Antonia, Ferreira LBV Port og mange flere.
Du kan også glæde dig til masser af inspiration og gode tilbud – du sparer blandt andet 20% på alle portvine.
For at få adgang til festivalen, skal du købe en billet i Salling Super på dagen,” skriver Salling.
En billetkoster 150 kr. i Salling Super, og er man Club Salling medlem koster billetten 100 kr.
Kom i fantastisk julestemning: Gratis entré til Jul i Zoo på juleaftensdag
Skrevet af: Michael Qureshi
I år er det 10 år med en fast tradition i Aalborg Zoo.
Hver eneste år de seneste ni år har Zoo inviteret til julehygge med gratis entré for alle på selve juleaftensdag. Det gør man naturligvis igen i år, men det bliver større og smukkere end nogensinde.
For det er første år nogensinde med Jul i Zoo, der allerede er ved at slå adskillige publikumsrekorder.
Folk fra hele Nordjylland strømmer til for at se den smukke park pyntet op med 200.000 julelys. Alene i åbningsweekenden var der over 5.000 gæster i Zoo.
Der er gratis entré på selve juleaftensdag, og det plejer at være et kæmpe hit. Her kan man forkorte den “lange” ventetid for hele familien frem mod julemaden og julegaverne med at se på søde dyr.
Julemusik og gudstjeneste på scenen
Zoo åbner juleaftensdag klokken 10.00, og senere på dagen er der julemusik og gudstjeneste på Zoofariscenen.
Mød Julemanden, der har rigeligt med pebernødder og glad julestemning til alle, og hils på rensdyrene, inden de skal afsted på gaveudbringning.
Udover det hyggelige juleprogram er hele parken tilgængeligt i tidsrummet fra 10-13, og det er derfor muligt at gå rundt og sige “God jul” til alle dyrene.
Programmet for dagen lyder således:
Program juleaftensdag:
10.00: Aalborg Zoo åbner
10.50-11.00: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
11.00-11.20: Julegudstjeneste ved sognepræst/Budolfi kirke Hanne Puk Dahl
11.20-11.30: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
12:00-12:20: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
12.20-12.40: Julegudstjeneste v. Hanne Puk Dahl
12.40-12:50: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
13.00: Aalborg Zoo lukker
Hvor: Aalborg Zoo
Hvad: Fri entré i Aalborg Zoo og julegudstjeneste Hvornår: 24. december fra kl. 10-13
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.