Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byggeriet er allerede i gang: Rosenhaven er et nyt ambitiøst projekt

Af Christine Luca Hornemann

Flere boligprojekter er på vej i Skalborg.

Vi har tidligere kunne fortælle om Oasen og Klippen, men nu er endnu et stort projekt klar til at blive udfoldet. Faktisk er byggeriet allerede påbegyndt.

Aalborg Kommune har tidligere meldt ud, at man har fået over 450 forespørgsler fra projektudviklere, som ønsker at bygge boliger i området.

Aalborg Byråd godkendte tidligere på året en lokalplan for 220 nye boliger på den grund som ligger langs Digtervejen, Ny Nibevej og Hobrovej, hvor Jysk Telefon tidligere har haft kontorer.

Lokalplanen er inddelt i to områder, hvor cirka 1/3 af grunden langs Digtervejen ejes af JR Finanscenter, mens den resterende del af grunden langs Digtervejen, Ny Nibevej og Hobrovej ejes af Calum.

40 nye boliger på vej

JF Finanscenters boligprojekt på Digtervejen omfatter 22 rækkehuse og 18 lejligheder, og er blevet navngivet Rosenhaven.

Boligerne fordeler sig på 3 boligblokke, hvor de 2 sydligste rummer de 22 rækkehuse, og den nordlige blok rummer 18 lejligheder. Lejlighedskomplekset indeholder 3 mindre knopskydninger, som rummer en ekstra stue og tagterrasse.

Målet med boligprojektet er at skabe en ny alsidig facade mod Hobrovej og Nibevej, hvor bevaringen af de oprindelige spor og sammenhænge forenes med udviklingen og nytænkningen. Området skal understøtte den grønne profil og passe til den resterende arkitektur.

De 40 boliger forventes at stå færdige i sensommeren 2019.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Byggeriet er allerede i gang: Rosenhaven er et nyt ambitiøst projekt

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også