Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Den 3. Limfjordsforbindelse: Bygger 1500 meter lang dæmning ved Egholm

Etablering af adgangsvej og anløbsplads i Limfjorden. Foto: Munck Havne & Anlæg.
Etablering af adgangsvej og anløbsplads i Limfjorden. Foto: Munck Havne & Anlæg.

Vejdirektoratet er gået i gang med forarbejdet til etableringen af den 3. Limfjordsforbindlese, som bliver en 20 km lang fire-sporet motorvej, der føres vest om Aalborg via Egholm i Limfjorden.

Motorvejen føres fra Aalborg til Egholm via en tunnel, mens forbindelsen mellem Egholm og Lindholm bliver via en lavbro.

Nu tager Vejdirektoratet næste skridt i etableringen af tunnelen til Egholm.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Der bliver nu bygget en ca. 1500 meter lang dæmning i Limfjorden syd for Egholm, som skal fungere som adgangsvej til tunnelbyggeriet.

I samme forbindelse bliver der bygget en anløbsplads til skibe, så projektet kan sejle materialer til og fra byggepladsen for at minimere brug af færge og lokale veje i mest muligt.

Adgangsvejen, som anlægges på det lave vand, skal sikre at flåder og materiel kan operere i området, og den bliver placeret der, hvor der senere bliver bygget en perimeter for landindvindingen syd for Egholm. Det bliver således muligt at genanvende den midlertidige adgangsvej til det færdige byggeri.

Projektchef Inge Birkegaard Damsgaard siger:

”Vi udfører arbejderne fra vandsiden for at mindske generne på Egholm mest muligt. Ved at transportere store mængder materialer ad søvejen, reduceres behovet for tung trafik på land og det bidrager til en mere effektiv byggeproces,” siger projektchef Inge Birkegaard Damsgaard fra Vejdirektoratet.

Et længere projekt

Lige nu kan man på fjorden se en pram med gravemaskiner og et stort skib. Vejdirektoratets entreprenør er ved at bygge bådlandingen.

Der er sat en spunsvæg og der fyldes rene grusmaterialer ind bag denne. Prammen leverer stenmaterialer i form af knust granit et par gange om ugen, som gravemaskiner og dumper har til opgave at etablere stendæmningen af.  

Det er Vejdirektoratets forventning, at adgangsvejen er færdig etableret i løbet af de kommende fire måneder.

På sigt kommer adgangsvejen til at fungere som den ydre perimeter for den 21 hektar store landindvinding syd for Egholm, hvor der i projektet bliver etableret våde naturtyper med større og mindre kanaler, der udformes som strandengsloer, som blandt andet understøtter odderens fødesøgning og bevægelse i området.

Sådan bygges dæmningen

Der bliver lagt geotekstil på bunden af Limfjorden, og oven på den bliver en dæmning bygget op af spuns, store sten og mindre sten. Øverst bliver der en arbejdsvej.

Der anvendes kun rene råstoffer. Når dæmningen er bygget færdig og forholdene til de arkæologiske- og geotekniske arbejder er klar, fjernes spunsen igen. Den del af dæmningen, som vender ud til det dybere vand i Limfjorden, har udelukkende den funktion at sikre adgang for materialer til indbygning i dæmningen.

”Når vi er færdige med at bruge dæmningen som arbejdsvej til byggepladsen, vil dæmningen indgå som den ydre perimeter af landindvindingsområdet. Så vi har fundet en løsning, som har flere formål og som er med til at optimere projektet,” siger Inge Birkegaard Damsgaard.

Arbejdet vil i perioder være forbundet med støj – både når der bliver sat spuns og når de store sten skal lægges på havbunden.

Fakta

Entreprenøren på opgaven er Munck Havne og Anlæg.

Adgangsvejen etableres som en dæmning i Limfjorden syd for Egholm.

Dæmningen bliver cirka 1500 meter lang.

Der anlægges en midlertidig anløbsplads til materialetransport.

Efter anlægsfasen fjernes arbejdsvejen, hvorefter dæmningen indgår i landindvindingsprojektet.

Landindvindingen forventes at udgøre cirka 21 hektar med nye naturtyper.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.