Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få udsigt til Limfjorden: Nu sælges eksklusive byggegrunde i Nørresundby

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det er meget sjældent, at der findes nye byggegrunde i Nørresundby, og det er endnu sjældnere, at der kan bygges parcelhuse på dem.

Hvis du oveni disse fakta tilføjer en fantastisk beliggenhed med udsigt til Limfjorden, Egholm og Aalborg midtby, omkringliggende vild natur OG rimelige priser, så har du en once-in-a-lifetime mulighed for at sikre dig drømmehuset på solsiden.

Vi lover, at det ikke er et luftkastel, vi beskriver, men derimod et nyt og meget virkeligt boligområde ved navn Zangenbergs Allé i Nørresundby.

Her sælger Aalborg Kommune helt ekstraordinært 17 byggegrunde til højestbydende, og udbuddet går i gang allerede på lørdag den 1. maj.

Nabo til Lindholm Høje

Det nye boligområde ligger op ad Nordeuropas største gravplads fra vikingetiden, Lindholm Høje, og som navnet også hentyder, er det grunde med høj beliggenhed.

Skal du have den bedst mulige udsigt, er det grundene nr. 3, 5 og 7, du skal fæstne din opmærksomhed ved. Disse er højst placeret og har en mindstepris på 1.895,000 kr.

Herefter falder grundene både i placering og pris, men alle har stadig en flot udsigt. Grundene nr. 9, 11, 13 og 15 ligger til en mindstepris på 1.695,000 kr, mens grundene nr. 32 – 40 står til 1.495,000 kr, og til sidst har du numrene 22 – 30 til 1.195,000 kr.

Få udsigt til Limfjorden: Nu sælges eksklusive byggegrunde i Nørresundby
Oversigt over de 17 byggegrunde, der er til salg på Zangenbergs Allé.

Hver grund har et grundareal på 220 kvm, men der kan bygges 200 kvm bolig, da huset må bygges i to etager. Der skal være forskydninger i facaden, som giver en perfekt mulighed for en terrasse i 1. sals højde. På hver grund er der også plads til garage eller carport på et mindre forareal og en privat terrasse bag huset.

220 kvm lyder måske ikke af så meget, og hvis du gerne vil have en stor have med alt, hvad det indebærer af velplejet græsplæne, masser af blomsterbede, træer, trampolin og fodboldmål, er Zangenbergs Allé ikke et godt match.

Vil du derimod gerne bo i et eksklusivt kvarter med en distinktiv personlighed, side om side med vild, uspoleret natur, og uden den store vedligeholdelse skal du læse videre.

Få udsigt til Limfjorden: Nu sælges eksklusive byggegrunde i Nørresundby
Eksempel på den vilde natur, som du vil bo blandt på Zangenbergs Allé.

Bungalow huse med personlighed

Er du interesseret i de 17 grunde, skal du være opmærksom på, at der er nogle krav til husets stil, som dikteres af lokalplanen. Dette er for at skabe et ensartet udtryk i området, som passer til de exceptionelle naturomgivelser.

Husene skal bygges i bungalow-stil, som er kendetegnet ved god udnyttelse af pladsen, lys og luft, og som med sit enkle arkitektoniske udtryk passer godt til den moderne familie.

Du behøver dog ikke at frygte, at husene bliver en copy-paste version af hinanden; der er nemlig frihed til at sætte sit eget præg på hjemmet.

Få udsigt til Limfjorden: Nu sælges eksklusive byggegrunde i Nørresundby
Eksempler på byggeriets visuelle udtryk. På Zangenbergs Alle er der specifikke bestemmelser til placering på grunden, udformning og materialevalg, så billederne er kun til inspiration.
Få udsigt til Limfjorden: Nu sælges eksklusive byggegrunde i Nørresundby
Eksempler på byggeriets visuelle udtryk. På Zangenbergs Alle er der specifikke bestemmelser til placering på grunden, udformning og materialevalg, så billederne er kun til inspiration.

De store vinduespartier, der er et særmærke ved bungalow husene, indbyder til fordybelse i omgivelserne, og det er i sandhed omgivelser, som er værd at bemærke, hvis du går med en drøm om at bo i naturen.

Grundene ligger faktisk så ugenerede i det naturskønne område, at man helt kan glemme, at man blot er 10 minutters kørsel fra Aalborg centrum og 5 minutter fra Aalborg Lufthavn.

På Zangenbergs Allé behøver du heller ikke tænke på havearbejde, for de mange grønne fællesarealer i lokalplanområdet vedligeholdes af grundejerforeningen.

Bo i vild, smuk natur

Som man kan se på oversigten over grundene ligger de med god afstand til hinanden, og det er planlagt således, at den vilde natur får lov til at bugte sig mellem grundene og folde sig smukt ud.

Oveni det vil du også komme til at bo tæt på en sø, og med Lindholm Høje i baghaven samt Lindholm Strandpark tæt på, får du rig mulighed for at tage familien ud på en masse flotte gåture.

Om du har genfundet kærligheden til naturen under corona-pandemien som så mange andre danskere, eller den altid har været der, kan du nu få et liv med et indbygget grøn pusterum.

Salget starter den 1. maj, og du kan byde på grundene her.

Udbudsperioden varer fra den 1. maj til den 30. maj.

I forbindelse med salget af de 17 byggegrunde udbyder Aalborg Kommune også 15 mindre grunde til rækkehus/kædehus. Grundene udbydes samlet med henblik på, at én køber kan bygge boligerne og sælge eller udleje boligerne efterfølgende.

Del artikel

Andre læser også