Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byggefirma har stor succes med “udstillingsby” tæt på Aalborg

Af Michael Qureshi
PR-foto fra HusCompagniet og ikke fra udstillingsbyen i Frejlev
PR-foto fra HusCompagniet og ikke fra udstillingsbyen i Frejlev

I august åbnede HusCompagniet en såkaldt udstillingsby på Griegsvej i Frejlev.

Den består af fire huse, som HusCompagniet har bygget for at give byggelystne nordjyder mulighed for at se og føle nybygger-huse i virkeligheden og ikke bare på plantegninger.

Det har vist sig at være en ret stor succes. Det skriver HusCompagniet i en pressemeddelelse.

“Vi kan konstatere, at ideen om en udstillingsby med åbent hus både lørdag og søndag hver weekend har været en stor succes. Byen tiltrækker stort set alle, der går med byggetanker i det nordjyske,” siger HusCompagniets afdelingsdirektør i Nordjylland, Peter Jakobsen.

Han fremhæver samtidig, at der ikke findes eller tidligere har været lignende udstillingsbyer i Nordjylland.

I morgen torsdag den 28. december holder HusCompagniet ekstraordinært åbent hus i deres udstillingsby

Især grunde i Aalborg og i byerne rundt omkring storbyen er meget attraktive. Det har byggefirmaet HusCompagniet også mærket.

Byggefirma har stor succes med "udstillingsby" tæt på Aalborg
Her fra udstillingsbyen i Frejlev

HusCompagniet er Danmarks største parcelhusbygger og står eksempelvis for en tredjedel af alle nybyggede huse i Nordjylland.

“Med udstillingsbyen ønsker vi at imødekomme den stigende byggelyst og samtidig ruste os til at vækste i fremtiden. Den består af fire huse fra 155-200 m2, der er indrettet og designet på vidt forskellige måder, så byggelystne nordjyder nemmere kan få sig et overblik over de mange valgmuligheder fra start,” fortæller Peter Jakobsen.

Få et indblik i intelligent el-styring

Udover at udstillingsbyen fremviser HusCompagniet forskellige klassiske løsninger inden for eksempelvis gulve og loft, så er det også muligt at få et indblik i blandt andet intelligent el-styring, hvor man på en iPad eller tablet kan aflæse strøm, el og varmeforbrug.

“Det er vigtigt, at husene indeholder noget for enhver smag. Derfor har vi i to af husene installeret IHC-løsninger inden for både el og lys. På den måde har vi tænkt alle målgrupper ind lige fra dem, der ønsker helt traditionelle løsninger, til de kunder, som interesserer sig for de nyeste smart home-teknologier.

HusCompagniet har fuldt møbleret alle fire huse og lavet eksempelvis færdige haver med alt fra haveanlæg, terrasser, flagstang, trampoliner og gyngestativ. På den måde skal udstillingsbyen give de interesserede husbyggere en så hjemlig oplevelse som muligt.

Du kan læse mere om nytårsåbent hus her

Del artikel

Andre læser også