Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I kort afstand til Aalborg: Her kan du bygge nyt tæt på by og natur

Af Christine Luca Hornemann

Blot 30 minutter fra Aalborgs midtby ligger Arden – en by der er særdeles attraktiv.

I byen udbydes fede byggegrunde i et spændende og visionært boligområde, der har fået navnet, Hesselholt Skovhuse. Grundene ligger som nabo til det rene naturidyl ved Rold Skov.

Arden – Byen i skoven

Arden er en by i vækst og har mere end 2500 indbyggere, som er del af en dynamisk borgergruppe.

Her er der plads til familielivet med børn, men også for de unge og ældre da byen har masser at byde på.

Byens placering gør at man – med motorvejen kun 10 minutter væk i bil – både kan komme i nordgående- og sydgåenderetning.

Herfra ligger Aalborg kun en halv times kørsel væk, og sydpå tager det 45 minutter at køre til Århus.

Den kollektive trafik i byen byder på gode tog- og busforbindelser, som kun ligger få hundrede meter væk fra byggegrundene.

I kort afstand til Aalborg: Her kan du bygge nyt tæt på by og natur

Byen har alt, hvad der er brug for i hverdagen.

Her er masser af indkøbsmuligheder, og fra byggegrundene er der mellem 1000 og 1500 meter til børnepasning, skole og idrætshal/svømmehal.

Skolen er nyrenoveret med overbygning, hvor der går over 500 elever.

Derudover har man stort fokus på nærheden til skov og natur, og i gåafstand fra centrum er der en naturlegeplads.

Arden har også et godt foreningsliv med masser af sports- og fritidsfaciliteter, blandt andet en sports- og svømmehal for byens børn og unge.

Og hvis man er til de udendørs aktiviteter så er der kort afstand til Rold Skov, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse eksempelvis på en af de mange mountainbike, ride- eller løberuter.

Byg en bolig der skiller sig ud

De eksklusive grunde, der ligger op til Rold Skov består i alt af 64 grunde, samt et areal til rækkehuse. De 24 første grunde er udbudt i salg. Se meget mere om byggegrundene her.

Rammerne er sat med omtanke, bæredygtighed og nærhed til natur og grønne områder.

Det hele omkranses af skov, områder med lavere bær-og buskbeplantning, samt stier til naturen såvel som til byen – at bygge i et mere fredeligt område i byen findes næsten ikke.

I kort afstand til Aalborg: Her kan du bygge nyt tæt på by og natur

Lokalplanen for området giver rig mulighed for, at et kommende hus kan skille sig ud fra mængden.

Her sætter fantasien kun grænserne. Det er tilladt at bygge en bolig på op til 2 plan, og i en højde op til 8,5 meter. Derudover er der et bredt spænd for materiale- og farvevalg, som gør at du kan bygge din drømmebolig.

Grundstørrelserne er fra 620 – 1153 kvm. med priser fra 480.000 kr.

Grundene sælges byggemodnet og med tilslutningsafgifter – dog med undtagelse af fjernvarme. Der er boreprøver, og mulighed for at foretage egne supplerende prøver.

Del artikel

Andre læser også