Tæt på Aalborg: Seks af de største byggefirmaer åbner stor udstillingsby


Ingen detaljer er for små, når man skal i gang med at tegne og fortælle, hvordan man vil bygge sit helt eget drømmehus.
I dag kan typehus-byggefirmaerne nemlig stadig stort set lave husene, som man drømmer om.
Men der findes efterhånden uanede af muligheder.
Derfor er seks af Nordjyllands største byggefirmaer gået sammen i et helt unikt samarbejde om at lave en udstillingsby i Svenstrup et kvarters kørsel fra Aalborg.
Samarbejdet kalder de for “Byg Nordjysk”.
Der har netop været premiereweekend på udstillingsbyen i idylliske omgivelser i Svenstrup.
Men allerede i den kommende weekend er der igen stort Åbent Hus arrangement lørdag d. 30. april samt søndag d. 1. maj fra kl. 13-16.
Herefter er der åbent hver søndag mellem 13-16.
Bliv inspireret i de forskellige nybyggede huse
På adressen Ved Billeskoven tæt på både by og natur har hvert byggefirma opført et hus hver især, som er opbygget og indrettet forskelligt.
Målet er at samle så meget inspiration som muligt på et og samme sted, så nordjyderne ikke skal køre land og rige rundt for at få inspiration til Nybygger-drømmene.
“Selvom vi er konkurrenter til daglig, så er vi enige om, at hvis folk kan se alle muligheder samlet et sted, så er det et optimalt scenarie for kunderne.
De kan nærmest plukke alt det bedste fra de forskellige huse og få sammensat det i deres drømmehus.
De kan desuden møde vores byggerådgivere her ved husene og få et indblik i, hvordan byggeprocessen foregår med de forskellige firmaer,” fortæller Peter Jakobsen.
Han er til daglig Afdelingsdirektør i HusCompagniet for Aalborg, Randers og Viborg.
Men i Byg Nordjysk regi er han lige nu ansvarlig for styregruppen. En rolle som i øvrigt går på skift.
Udover HusCompagniet er følgende byggefirmaer repræsenteret i den nye smukke udstykning i Svenstrup;
FBA Huse A/S, Hybel, eurodan-huse, Milton Huse, KFS Boligbyg A/S.
Har gjort det to gange før med succes
Alle seks byggefirmaer er rigt repræsenteret på byggegrunde rundt omkring i Nordjylland, og det er da også atypisk, at man i en så hård konkurrencesituation finder fælles fodslag.
“Vi er alle enige om, at det her er en god ide, og nu har vi gjort det tre gange tidligere i Støvring, Hjallerup og Klarup.
Det har fungeret rigtig godt, fordi vi kan mærke en stor interesse for at få den optimale inspiration til at bygge nyt.
Men derudover er der vandtætte skodder mellem de seks byggefirmaer,” forklarer Peter Jakobsen.
Med en samlet udstilling i Nordjylland kan du som kommende nybygger få den bedste og mest overskuelige gennemgang af de muligheder, som vores seks udstillere fremviser.
Find de fede detaljer i hvert hus
På den nordjyske udstilling kan du samlet se alle udstilleres udstillingshuse.
Samtidig får du rådgivning om hver enkelt byggefirmas typehus og dine individuelle ønsker til dit drømmehjem.
De forskellige huse er opført i forskellige størrelser, som typisk er populære omkring de 160-180 kvadratmeter og lette at sælge efterfølgende.
Perfekte størrelser til en familie eller par som drømmer om at bygge selv.
Når man går rundt i de forskellige huse, så er der mange fede detaljer at bide mærke i.
Hvordan man eksempelvis kan finde en fed måde at få køkken-alrum og stue forbundet.
Hvordan man kan lave et New Yorker walkin-closet. Få installeret den fede biopejs. De lækre loftsplader, den flotte garage og den fede terrasse.
Der er et bud på det hele.
Du kan læse meget mere om det hele lige her
Hvad: Åbent Hus i ny Udstillingsby hos Byg Nordjysk
Hvor: Ved Billeskoven, 9230 Svenstrup (kort afstand fra motorvejen)
Hvornår: Lørdag d. 30. april og søndag d. 1. maj kl. 13-16
Herefter hver søndage kl. 13-16
Læs mere her